Folketallet er det seneste år - indtil udgangen af tredje kvartal - steget med godt 30.000, og det skaber befolkningstilvækst i 56 af landets 98 kommuner (få overblikket på det nederste kort i artiklen). Det viser nye data fra Danmarks Statistik.

NB-Kommune har analyseret tallene og sammenholdt udviklingen i de seneste 12 måneder (1. oktober 2023-30. september 2024) med det forudgående år (1. oktober 2022-30. september 2023).

Pludselige ryk, der bryder med mønstret fra tidligere år, kan få stor betydning for kommunernes økonomi. I vækstkommuner med høj tilflytning vil ændringer tit hænge sammen med byudviklingen og opførelsen af nye boliger.

De største forskydninger i positiv retning det seneste år, når der sammenlignes med forrige år og tages hensyn til kommunernes befolkningstal, findes i Glostrup og Greve.

Også i Ishøj, Hørsholm, Ballerup og Frederikssund kommuner er befolkningstilvæksten accelereret meget - alle steder med forskydninger på mindst ét procentpoint af folketallet.

I den modsatte ende af skalaen er Vallensbæk, Rødovre, Solrød og Brøndby kommuner, der alle fortsat har stigende folketal, men ikke i samme grad som i 2022-2023, samt Vordingborg, Faxe og Ringsted kommuner, hvor fremgang året før er byttet ud med tilbagegang. (Artiklen fortsætter under kortet)

Folketallet vokser mest på Sjælland, og derfor er det ikke underligt, at udsvingene fra år til år er størst her.

Generelt ses en tendens til, at væksten på det seneste har accelereret i et bånd af kommuner uden for Storkøbenhavn fra Greve og Køge over Roskilde og Frederikssund og videre til bl.a. Hillerød og Hørsholm i nord. Det kan være et udtryk for, at tilflyttere er mere villige til at søge længere væk fra København for at finde boliger.

Også en klynge af nabokommuner (Ballerup, Herlev, Albertslund og Glostrup) udmærker sig, og her handler fremgangen formentlig primært om, at der er færdiggjort mange nye boliger den senere tid. De stigende folketal i hele hovedstadsområdet afspejler, at væksten på jobmarkedet er størst i denne del af landet.

I Jylland ses de største forskydninger fra 2022-2023 til 2023-2024 i Randers og Kolding.

På kortet herunder er forskydningerne i folketallet opgjort i absolutte tal. Størst forandring inden for det seneste år i forhold til de 12 måneder, der gik forud, finder man i Greve Kommune fulgt af Odense, Aalborg og Ballerup, mens afdæmpningen af væksten er mest udtalt i Københavns Kommune, hvor folketallet er steget med 1.585 personer færre end året før. (Artiklen fortsætter under kortet)

I storbykommunerne er befolkningstilvæksten accelereret med 0,3-0,4 procentpoint i Odense, Frederiksberg og Aalborg inden for det seneste år og reduceret med 0,3 procentpoint i København, der dog fortsat vokser med 1,0 procent om året.

Den procentvise vækst i landets største kommune holder dog ikke samme niveau som i Aarhus, hvor folketallet for andet år i træk er vokset med 1,6 procent.

Kigger man isoleret på udviklingen i folketallet det seneste år, er det tydeligt, at landet består af to vækstzoner: Hovedstadsområdet, der har høje vækstrater helt ud til Frederikssund, Lejre og Køge kommuner, og Østjylland/trekantsområde fra Kolding og Middelfart i syd til Randers i nord. Kraftigst er væksten i omegnskommunerne på et lille areal, der strækker sig fra Greve til Herlev med Brøndby som topscorer med en stigning i folketallet på 4,0 procent.

Derudover er der fremgang i Odense og Aalborg, ligesom stigningen på over 500 personer i Slagelse er markant.

Størst er tilbagegangen i Nordvestjylland (specielt Lemvig, Struer og Morsø) og i de mindre ø-kommuner.