Den svære balance mellem land og by - eller kommuner i vækst og tilbagegang - i Kommunernes Landsforening blev udstillet i sidste uge, da flere borgmestre reagerede på den pressemeddelelse, hvor KL's formand og næstformand kritiserede regeringens afskaffelse af selvbudgettering.

Borgmestrene på Læsø og i Dragør kommuner, der har været klemt på grund af byrådets valg af statsgaranti i 2024, savnede fokus på deres situation i KL's kommunikation, mens kritikken af KL-toppen var særligt skarp fra i Hjørring og Lolland.

"Vækstkommunerne, som primært er repræsenteret i KL's bestyrelse, de har jo simpelthen ladet stå til og ikke reageret på, at det er kørt mere og mere skævt," sagde Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til NB-Økonomi forleden.

"Da KL sendte pressemeddelelsen ud i aftes, da følte jeg godt nok ikke, at det var mit formandskab, der var ude og tale kommunernes sag," lød det fra Hjørring-borgmester Søren Smalbro (V).

Formandskab med vækstkommuner

NB-Kommune har på grund af debatten kigget nærmere på de centrale poster i KL's formandskab og bestyrelse, der efter en rokade har forskubbet sig på det seneste.

Ændringerne i KL's formandskab trådte i onsdags i kraft, i forbindelse med borgmester Jacob Bundsgaard (S) på et byrådsmøde i Aarhus forlod kommunalpolitik. Thomas Gyldal Petersen (S) overtog den vigtige socialdemokratiske post som næstformand i KL fra Bundsgaard, og både formand og næstformand er nu fra Sjælland - Martin Damm (V) fra Kalundborg og Gyldal fra Herlev.

Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, der har afløst Gyldal som formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, er det andet nye S-medlem i KL's formandskab. Hidtil har overborgmesteren i København Sophie Hæstorp Andersen (S) - og kortvarigt Lars Weiss (S) - haft Socialdemokratiets anden plads.

Dermed har landets to største kommuner forladt formandskabet, som efter Bundsgaards afsked kun rummer én repræsentant fra Jylland, Johan Brødsgaard (R) fra Silkeborg Kommune. Det femte medlem er Tonni Hansen (SF), der som borgmester på Langeland er den eneste af de fem i formandskabet. Og ifølge NB-Mediers chefredaktør er Tonni Hansen den eneste, der kan siges at repræsentere en ikke-vækstkommune.

"Hvis man sætter det op mellem vækstkommuner og tilbagegangskommuner, er det skævt i formandskabet," siger Arne Ullum, som påpeger, at det også var tilfældet inden udskiftningerne, der flyttede Socialdemokratiets næstformandspost til hovedstadsområdet.

Hans vurdering underbygges af, at Herlev, Holbæk og Silkeborg kommuner alle har selvbudgetteret mindst én gang i budgetårene 2022 og 2023, mens selvbudgettering fortsat blot blev valgt af otte-ni kommuner om året. Desuden er Kalundborg Kommune, der af Danmarks Statistik er kategoriseret som en landkommune, ved at ændre karakter på grund af Novo Nordisks kæmpemæssige investeringer og den kraftige jobvækst i byen.

"Kalundborg kan ikke længere kravle uden om, at de er en vækstkommune," siger Arne Ullum.

Storbyer styrkes i bestyrelsen

Inden for de seneste uger har KL også foretaget tre ændringer i den 17 mand store bestyrelse på grund af borgmesterudskiftninger i tre kommuner. Anders Winnerskjold og Lars Weiss, de nye S-styrmænd i Aarhus og København, har afløst deres forgængere i bestyrelsen, mens Birgit S. Hansen (S), som i oktober stoppede som borgmester i Frederikshavn, erstattes af Helle Frederiksen (S) fra Aalborg Byråd.

"De fire store universitetsbyer er styrket," konstaterer Arne Ullum, men tilføjer samtidig, at det er naturligt, at de største kommuner har en vægt svarende til deres andel af befolkningen, og at landkortet ovenfor derfor ikke ser helt skævt ud.

I den kommende tid vil en analyse af den kommunale udligning få en del opmærksomhed. Da 49 borgmestre i august krævede i et brev til regeringen en analyse af udligningsordningen, var seks af kommunernes borgmestre repræsenteret i KL's bestyrelse. Med Birgit S. Hansens afgang gælder det kun fem af de 49 borgmestre, mens de øvrige 12 kommer fra den anden halvdel af kommunerne.

Når KL skal favne over kommuner, der i nogle spørgsmål har forskellige interesser, er balancerne i formandskabet og bestyrelsen interessante at observere. Det blev så sent som torsdag illustreret i spørgsmålet om selvbudgettering, som har været til glæde for en række vækstkommuner, men samtidig belastet en stribe andre kommuner. Formandsduoen reagerede skarpt på forringelsen af det kommunale selvstyre, og efterfølgende har Tonni Hansen fra formandskabet meldt ud, at han ser meget mere positivt på regeringens beslutning, og at han ikke var taget med på råd, inden Damm og Gyldal skærpede tonen over for regeringen.

Sagen beviser ifølge Arne Ullum, at det giver bøvl for KL, hver gang foreningen nærmer sig fordelingen af byrder mellem kommunerne, sådan som det er tilfældet om omvalgsmanøvren, der skåner de 16 kommuner for store milliontab på bekostning af det store flertal, som kan se frem til en lidt højere kollektiv modregning, når bloktilskuddet nedjusteres i 2027.

Regeringens løsning består af to greb - afskaffelsen af selvbudgettering og et omvalg for budget 2024, der hjælper 16 kommuner. Denne dobbeltvirkning af lovforslaget har sat KL's topfolk i et dilemma, understreger Arne Ullum.

"Vi er inde i kernen af det kommunale selvstyre, men samtidig har selvbudgettering en fordelingsmæssig virkning."