I en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening svarer 83 pct. af folkeskolelærerne ja til, at der mangler penge i folkeskolerne.

Dertil mener 73 pct., at manglen på økonomiske ressourcer går udover fagligheden, og 68 pct. mener, at det går udover trivslen.

Ifølge Thomas Gyldal Petersen (S), den afgående formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, så vil det have store konsekvenser, hvis lærerne mistede tilliden til folkeskolen. Dog ser han, at flere kommuner har opprioriteret området samt at Christiansborg har afsat flere penge.

"Opgaven er jo svær i kommunerne, fordi udgifterne stiger som en konsekvens af, at flere har behov for mere komplekse indsatser, og økonomien er ikke fulgt med i tilstrækkelig grad," lyder det fra Thomas Gyldal Petersen til DR Nyheder.

"Heldigvis er der nogle kommuner, der nu begynder at få mulighed for at styrke folkeskolen, og det kommer vi forhåbentligt til at se mere til i de kommende år, når vi får vendt bøtten og får holdt flere elever i den almene skole," siger formanden til DR Nyheder.

Flere kommuner prioriterer folkeskolen

Som NB-Kommune tidligere har skrevet i den løbende dækning af budgetforligene, skrues der væsentligt op for udgifterne til skoleområdet i mange kommuner i 2025.

Danmarks Lærerforenings lokale kredse vurderede i sidste uge, at samlet set tilføres flere midler til folkeskolen i over halvdelen af landets kommuner. Lærerforeningens formand er overordnet positiv over kursen, men i en femtedel af kommunerne sparer man ifølge lærerkredsenes vurdering på området.

Til DR Nyheder skriver Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at han kender til, at mange lærere ønsker yderligere investering i folkeskolen og påpeger, at man har afsat ekstra midler til blandt andet flere bøger og nye faglokaler. Fra 2023 og frem er der for eksempel afsat knap 1 milliard kroner årligt til at ansætte flere lærere, skriver han til mediet.