Regeringen er indstillet på at holde fast i beslutningen om, at kommunerne kan nøjes med at opgøre og offentliggøre normeringer på kommunalt niveau frem for at lade forældre og andre interesserede kende normeringerne i de enkelte daginstitutioner.

Det fastslog børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på et samråd i sidste uge, efter at Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet på forhånd havde opfordret regeringen til at trække sig fra aftalen med KL.

"Vi kommer ikke til at afbryde samarbejdet med KL. Vi kommer tværtimod til at gå længere og videre og afskaffe endnu mere administration og bureaukrati - både på statsligt og kommunalt niveau," sagde Mattias Tesfaye og tilføjede lidt senere:

"Det her er 'nice to', anerkender jeg - men altså ikke 'need to', at vi for hver enkelt daginstitution ved, hvad normeringerne er."

Villadsen: KL ønsker mørklægning

Den droppede opgørelse af normeringer indgår i afbureaukratiseringsaftalen, som regeringen og KL har indgået. Pædagogerne, forældreorganisationer og partierne på venstrefløjen er imod beslutningen og har især anfægtet påstanden om, at det vil spare kommunerne for bureaukrati.

Ministeren var kaldt til samråd af SF og Enhedslisten, efter at mediet Børn&Unge, der drives af fagforeningen BUPL, bragte en historie om, hvordan KL sammen med et konsulentfirma havde fremstillet et notat med hovedkonklusionen om, at der går cirka 84 årsværk til opgaven. Ved hjælp af aktindsigt kunne fagforeningsmediet dokumentere, at KL aktivt fik konsulenterne til at nedtone oplysningen om, at kommunernes reelle arbejdsbyrde ville blive langt mindre, efter at kommunerne havde etableret systemet til opgørelserne.

"Jeg kan ikke se anden grund, end at man ønsker det her mørklagt. Måske ikke regeringen, men i hvert fald kommunerne. For kommunerne har skjult for regeringen og for os i Folketinget, hvor lang tid det her egentlig tog," sagde Mai Villadsen (EL) på samrådet ifølge Børn&Unge.

Også SF'erne er vrede over KL's information.

"Det burde være KL, som sad i den varme stol. For det er KL, som har fiflet med deres rapport og kun fremlagt den del af analysen, der kan fremme deres sag," sagde børne- og indenrigsordfører Theresa Berg Andersen (SF) til Børn&Unge forud for samrådet, hvor Mattias Tesfaye pointerede, at regeringen traf beslutningen, inden KL leverede det omdiskuterede notat.

"Det er dog en bæk"

Flere ordførere ville på samrådet have ministeren til at forholde sig til risikoen for, at fraværet af opgørelser for de enkelte institutioner vil føre til forringelser.

"Der er tusindvis af daginstitutioner, og jeg kan ikke garantere, at der ikke er nogle af dem, der kommer til at opleve forringelser," sagde Mattias Tesfaye.

Han gik ikke ind i en dybere diskussion om, hvor mange årsværk der reelt kan spares ved at droppe opgørelserne på institutionsniveau, der blev indskrevet i den politiske aftale om minimumsnormeringer fra 2020. Derimod understregede han, at et afgørende punkt for at styrke kvaliteten i daginstitutionerne er, at der er nok uddannet pædagogisk personale. Hertil er trepartsaftalens lønløft et vigtigt middel, lød det fra ministeren, som pointerede, at politikerne kun kan rejse penge til højere lønninger, hvis man tør frigøre økonomi andre steder i den offentlige sektor - navnlig ved at mindske udgifterne på administration.

”Vi har fra regeringens side bedt om, at kommuner og regioner reducerer deres administration med tre milliarder. De penge skal vi bruge til at hæve lønnen til blandt andre pædagoger. Det er jo mange bække små. Vi kan godt diskutere, hvor stor den her bæk er. Men det er dog en bæk,” sagde Tesfaye om besparelsen ved at fjerne opgørelsen.

Mattias Tesfaye forventer at møde modstand igen og igen, når regeringen sparer på administration - eksempelvis ved at begrænse statslige tilsyn - som det foreslås på folkeskoleområdet - eller trække finansieringen til et organ som Rådet for Børns Læring.

"Vi kommer til at fjerne alt muligt. Og der bliver indkaldt samråd på det hele. Jeg kommer til at sætte mig ned og diskutere det hver eneste gang. For hvis vi ryster på hånden, får vi aldrig frigjort ressourcer," lød det kontant fra ministeren.

Ingen varig stor byrde

NB-Kommune har tidligere omtalt, hvordan KL specifikt bad om at få fjernet et afsnit med oplysningen om, at opgørelsen af normeringerne ikke vil være "en varig stor ressourcemæssig byrde for kommunerne." I notatet, som NB-Kommune har modtaget og citerer fra herunder, omtaler KL dog også i to afsnit, at arbejdsbyrden ventes at falde - uden at sætte tal på, hvor meget de 84 årsværk, der blev baseret på tidsforbruget i forberedelsesfasen, ventes at falde til i driftsfasen.

KL anslog i notat, der blev delt med ministeriet og pressen i maj 2024, at opgørelsen af minimumsnormeringer på institutionsniveau har øget kommunernes arbejdsbyrde med 76-92 årsværk - i forberedelsesfasen vel at mærke.