Analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser markante forskelle på tværs af kommuner, når det kommer til brug af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR).

Mens PPR-ledere på landsplan vurderer, at PPR-medarbejdere i gennemsnit bruger 68 pct. af deres tid på individopgaver, så er bruger de i nogle kommuner 60 pct. og i andre over 80 pct.

Individopgaver kan for eksempel være individuelle test og undersøgelser (herunder PPV’er) samt rådgivning og sparring til personalet i dagtilbud eller skoler om specifikke børn.

"Det er forventeligt, da disse opgaver ligger indenfor PPR’s lovbundne opgaver," står der i Ledelsesresuméet til rapporten.

Analysen er lavet på baggrund af et spørgeskema som 80 PPR-ledere har besvaret.

Bruger tiden forskelligt

PPR-medarbejderne bruger 22 pct. af deres tid på fællesskabsorienterede opgaver. Det kan være opgaver såsom rådgivning og sparring til personale i dagtilbud og skoler om læringsmiljøer og fællesskaber.

"I en tredjedel af kommunerne bruger PPR-medarbejderne i høj eller meget høj grad deres arbejdstid på denne opgave, mens PPR i andre kommuner bruger væsentligt mindre tid på dette," står der i opsamlingen på analysen.

Et sted, hvor kommunerne ligner hinanden, er kategorien "kvalitativ ledelsesinformation" som for eksempel møder og dialoger, hvor de fleste i høj eller meget høj grad gør brug af dette.

Dog er det kun en tredjedel af kommunerne, som i samme grad gør brug af kvantitativ vidensindsamling.

Faglige og regionale forskelle

I spørgeundersøgelsen ses blandt andet, at mens alle kommuner gør brug af psykologer i PPR, har kun 26 pct. af kommunerne pædagoger og lærere ansat her.

I 36 pct. af kommunerne er PPR forankret i skoleområdet og 29 pct. på dagtilbudsområdet, og det ses i svarene, at de fleste arbejdstimer også bruges.

Se tabellerne over svar her.

Udover at vise en kommunal forskel i forhold til, hvad medarbejderne bruger deres tid på, så viser den også en regional forskel på, i hvor høj grad man samarbejder med den regionale børne- og ungdomspsykiatri.

Kommunerne i Region Nordjylland har gennemsnitligt i højere grad direkte adgang til sparring, hvorimod det hos kommunerne i Region Midtjylland forekommer i mindre grad.

Hele analysen kan læses her.

Rapporten er den første ud af to, og den næste forventes at komme i starten af 2025.