Hele 30 ud af 37 borgmestre svarer i en ny rundspørge foretaget af NB-Kommune, at manglende finansiering er den primære begrænsning i forhold til at øge driftsudgifterne yderligere i kommunerne.

"Vi kan ikke bruge flere penge, end vi har - og vi ligger et pænt stykke under vores andel af serviceloftet. Så det er 'kun' finansieringen, der mangler," skriver Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) og tilføjer, at det understreger behovet for en udligningsreform.

"Vi er kronisk underfinansierede," svarer Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) eksempelvis.

Også i kommuner, der ellers har en robust økonomi sammenlignet med Langeland, er det svært at finde finansiering til at investere markant i velfærden, som økonomiaftalen for 2025 ellers skulle sikre.

"Kan ikke finansiere yderligere. Også i tvivl, om vi kan finde medarbejderne," svarer Johannes Lundsfryd (S), der er borgmester i Middelfart Kommune.

På bagkant af stort finansieringstilskud

Svarene er bemærkelsesværdige, fordi de er faldet, efter at regeringen gav kommunerne en finansieringshåndsrækning oven på økonomiaftalen for 2025, hvor aftaleparterne havde reduceret balancetilskuddet med op mod 3,2 mia. kr.

Det skabte store finansieringsudfordringer for kommunerne, hvorfor regeringen efterfølgende valgte at tilføre kommunerne 1,8 mia. kr. i ekstraordinært finansieringstilskud. Forskellen, som blandt andet knytter sig til tidligere års selvbudgettering, har kommunerne selv dækket. Det kan være en del af forklaringen på den udfordring, som mange kommuner står med. Et finansieringsproblem, der kan vokse yderligere de kommende år, hvor eventuelle selvbudgetteringsgevinster skal dækkes af meget færre kommuner.

Få begrænses af servicerammen

I rundspørgen angav halvdelen af borgmestrene, at deres kommune med budgetaftalerne overordnet set sparer eller blot opretholder status quo i 2025. Ud af den anden halvdel vurderede kun én borgmester, at byrådet med budgetaftalen løfter servicen markant i 2025. Da økonomiaftalen blev præsenteret i maj, blev kommunerne og borgerne ellers stillet i udsigt, at aftalen ville gøre det muligt at lave markante velfærdsforbedringer.

Der er 37 borgmestre, der har svaret på rundspørgen. De, der ikke har svaret "manglende finansiering" på spørgsmålet om den primære begrænsning for at øge driftsudgifterne, har svaret følgende:

Fire har svaret "serviceramme", to har svaret "lav likviditet", og én har svaret "ved ikke eller ønsker ikke at svare".

Ishøj-borgmester Merete Amdisen (S) er blandt de fire borgmestre, der føler sig mest begrænset af servicerammen.

"Vi har en solid kassebeholdning, og vi afvikler gæld i ekstraordinært tempo, men kan ikke øge den service, vi gerne vil tilbyde borgerne, grundet servicerammen," skriver Amdisen.

Odder-borgmester Lone Jacobi (S), der angiver likviditeten som den primære grund, oplyser, at finansieringen i lige så høj grad har begrænset byrådet.

Vær opmærksom på, at svarene ikke nødvendigvis er repræsentative for alle 98 kommuner, hvis for eksempel kommuner, der ikke har finansieringsudfordringer, i mindre omfang har svaret. Svarprocenten er relativt lav blandt borgmestre i de største kommuner og kommunerne i hovedstadsområdet.