De seneste to år tilsammen, 2022 og 2023, er regnskabet i 51 kommuner landet under det budgetterede niveau for service. Og i 2023 var det oppe på 62 kommuner, der ikke brugte hele budgettet.

Det viser beregninger på baggrund af de to års regnskabstal fra Danmarks Statistik, skriver NB-Økonomi.

Lige nu tegner det til, at kommunerne også ved budgettet for 2025 vil gå lidt under på servicerammen.

I kortet herunder kan du se det samlede niveau for regnskabet i 2022 og 2023 i forhold til budgetterne på servicerammen i de to år i hver kommune. En kommune som Lolland har for eksempel brugt 2.650 kr. pr. indbygger mindre end det budgetterede niveau i begge år tilsammen, mens det i Brønderslev Kommune er 1.663 kr. pr. indbygger.

I den modsatte ende af skalaen har Bornholms Regionskommune brugt 3.346 kr. pr. indbygger mere end det budgetterede niveau og Langeland 2.201 kr. pr. indbygger - sammenlagt over de to år.

Artiklen fortsætter under kortet.

Uudnyttet serviceramme

Der kan være mange årsager til, at kommunerne vælger at budgettere under sin andel af servicerammen eller ender med ikke at bruge budgettet. I 2023 har det sikkert spillet en rolle i forhold til regnskabsresultatet, at der har været en del usikkerhed omkring prisudviklingen på baggrund af inflationsforskrækkelsen i 2022.

Det har på den ene side kunnet føre til ekstra forsigtighed i økonomistyringen. På den anden side blev inflationen faktisk en del lavere, end kommunernes budgetter var reguleret med, og det endte med at frigøre et råderum på over en halv milliard.

For mange kommuner er det imidlertid også et spørgsmål om, at udligningen opleves at være kørt skævt, og dermed at finansieringen ikke rækker, så det slet ikke er servicerammen, der er begrænsningen, men indtægtsgrundlaget.