Borgmestres eftervederlag skal fremover modregnes, hvis de får et job uden for politik i månederne efter at være stoppet som borgmester. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) udlægger det som en tilpasning af reglerne, når borgmestre og regionsrådsformænd fra 2026 får samme vilkår som ministre og folketingsmedlemmer, hvad angår modregning.

Reglerne er dog fortsat forskellige, påpeger KL's formand, Martin Damm (V), som undrer sig over, at man ikke har valgt at harmonisere reglerne fuldt ud.

Der er forskel på eftervederlagets varighed, ligesom optjeningsperioden varierer. Borgmestre kan højst få 12 måneders vederlag, mens loftet for folketingsmedlemmer og ministre er henholdsvis 24 og 36 måneder.

”Når nu man er i gang med at ændre på tingene, så kan det undre, at man ikke har valgt at harmonisere reglerne 100 procent. Borgmestre, folketingspolitikere og ministre er alle fuldtidspolitikere, som lægger krop og sjæl i deres job. Men vi må jo så konstatere, at et folketingsflertal åbenbart synes, at vilkårene skal være dobbelt så gode for folketingspolitikere og tre gange så gode for ministre i forhold til borgmestrene,” siger KL's formand Martin Damm.

KL påpeger, at forskellene på optjeningsperioden betyder, at mens en borgmester, der har siddet i én valgperiode (fire år) har ret til seks måneders eftervederlag, skal et folketingsmedlem blot have siddet et år i Folketinget for at få ret til seks måneders eftervederlag. Tilsvarende opnår en minister ret til seks måneders eftervederlag efter blot én måned.

Reglerne for borgmestre er, at eftervederlaget svarer til halvanden månedsløn for hvert påbegyndt hele år, borgmesterens sammenhængende funktionstid har varet. Der skal således otte års embede til for at opnå 12 måneders eftervederlag.

Med de nye regler vil afgående borgmestre og regionsrådsformænd dog fortsat have ret til et eftervederlagsbeløb uden modregning på 157.564 kroner - hvilket folketingsmedlemmer også har.