Reglerne om eftervederlag for borgmestre og regionsrådsformænd vil fra januar 2026 blive ændret, sådan at størstedelen af lønnen fra et nyt job uden for politik vil blive modregnet. Det meddelte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) tirsdag i en pressemeddelelse.

Reglerne om eftervederlag for borgmestre og regionsrådsformænd vil fra januar 2026 blive ændret, sådan at størstedelen af lønnen fra et nyt job uden for politik vil blive modregnet. Det meddelte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) tirsdag i en pressemeddelelse. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ændrede regler om eftervederlag rammer primært fremtidens borgmestre

Nyvalgte borgmestre efter KV25 vil ikke have adgang til samme gunstige regler for eftervederlag som de nuværende, der er omfattet af overgangsordning, hvis de genvælges.

Udgivet: 22/10/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Fra næste valgperiode vil det ikke længere være muligt for afgående borgmestre og regionsrådsformænd at få dobbeltløn i en periode. 1. januar 2026 træder nye regler for eftervederlag i kraft, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeriet oplyser til NB-Kommune, at siddende borgmestre, der ikke genvælges i 2025, vil forblive på den eksisterende ordning uden modregning, hvis man tiltræder i nyt job uden for politik inden for den periode, der udbetales eftervederlag.

Genvalgte borgmestre, der stopper efter januar 2026, vil komme på en overgangsordning, der tager højde for, hvor længe man har været borgmester under de nuværende regler. Har man været borgmester i mere end otte år, når man træder tilbage, vil man have adgang til eftervederlag uden modregning som hidtil, oplyser ministeriet.

46 af de nuværende borgmestre har båret kæden siden 2018 eller længere og vil derfor være fuldt dækket af de nuværende regler, uanset hvornår de måtte træde tilbage.

Løhde: Sikkerhedsnet - ikke dobbeltløn

De nye regler gælder i forvejen for folketingsmedlemmer og ministre. Med de nye regler vil afgående borgmestre og regionsrådsformænd dog fortsat have ret til et eftervederlagsbeløb uden modregning på 157.564 kroner. Samme ret har folketingsmedlemmer.

"Borgmestre og regionsrådsformænd varetager vigtige hverv, og derfor skal de også have rimelige vilkår, når de går af. Det er helt afgørende for vores lokaldemokrati," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

"Men det skal være et sikkerhedsnet - og ikke en "dobbeltløn" - og derfor ændrer vi nu reglerne."

Længe undervejs

Regelændringen har været længe undervejs. DR beskrev i september, at Socialdemokratiet og Venstre allerede for tre år siden lagde op til at ændre reglerne for borgmestres dobbeltløn.

Politikeres eftervederlag afhænger af, hvor længe en politiker har siddet i embedet. Det er et beløb, som politikeren får udbetalt, når politikeren stopper. En borgmester kan efter otte år som borgmester få det maksimale vederlag på 12 måneders løn.

/ritzau/jn

Sidst opdateret: 22/10/2024 - 11:40

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]