Søren Ramsing (R, tv.) og Jørgen Nielsen (K) måtte i oktober gå af som formænd for hhv. Børne- og Skoleudvalget og Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget, da Langeland Kommune gik fra fem til tre udvalg. De mistede efter omkonstitueringen også deres pladser i Økonomiudvalget.

Søren Ramsing (R, tv.) og Jørgen Nielsen (K) måtte i oktober gå af som formænd for hhv. Børne- og Skoleudvalget og Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget, da Langeland Kommune gik fra fem til tre udvalg. De mistede efter omkonstitueringen også deres pladser i Økonomiudvalget. - Foto: Langeland Kommune

Vragede udvalgsformænd henvises til retssystemet af ministerium

De kommunale tilsynsmyndigheder kan ifølge indenrigsministeriet ikke afgøre, hvad der var den reelle begrundelse for at ændre styrelsesvedtægten på Langeland.

Udgivet: 09/10/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Konflikten om en omkonstituering på Langeland, der førte til, at Jørgen Nielsen (K) og Søren Ramsing (R) mistede deres poster som udvalgsformænd, har ikke været mulig at afgøre for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ministeriet vurderer, at striden bør afgøres i retten, hvis den reelle begrundelse for at ændre styrelsesvedtægten i kølvandet på sidste års budgetaftale skal frem i lyset. "Sagen peger i forskellige retninger", som kræver undersøgelser, "der ligger ud over, hvad de kommunale tilsynsmyndigheder (først og fremmest Ankestyrelsen, red.) er indrettet til at foretage," lyder det i afgørelsen, som NB-Kommune har modtaget.

"På den ene side fremgår det, at flertallet i kommunalbestyrelsen har begrundet sin beslutning om ændringen af styrelsesvedtægten med hensyn, der er saglige. På den anden side har I blandt andet med henvisning til en række presseklip givet udtryk for, at den afgørende reelle begrundelse var et ønske om at reducere et eller flere medlemmers indflydelse," skriver ministeriet i et brev til Jørgen Nielsen og Søren Ramsing og fortsætter:

"En nærmere afdækning af de faktiske forhold i sagen foretages efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse bedst ved domstolene, hvor der er mulighed for at foretage vidneafhøringer under vidneansvar og anden bevisførelse af omfattende karakter."

Fik du læst?

Vraget udvalgsformand overvejer at trække kommunen i retten

Da Ankestyrelsen i foråret nåede samme konklusion, fortalte Søren Ramsing til NB-Kommune, at han overvejer at tage sagen i retten, hvis Indenrigsministeriet ikke greb ind. Der er dog en økonomisk dimension, og Langeland-politikerne håber at kunne få fri proces til at føre sag mod det politiske SF-S-flertal, der gennemførte ændringen.

"Flertallet er jo begunstiget af at have en kommune til at betale," sagde den tidligere børne- og skoleudvalgsformand og tilføjede:

"Med formuleringerne fra Ankestyrelsen mener jeg, at der bør være en god mulighed for at få retshjælp".

Fik du læst?

Ekspert om kritiseret omkonstituering: Sagen kan meget vel ende i retten

Fik du læst?

Ny udvikling i langvarig konflikt: Smalt flertal på Langeland fjerner to politiske udvalg

Sidst opdateret: 09/10/2024 - 11:25

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]