Næsten halvdelen af alle kommuner skal spare på budgettet i 2025. Det viser en rundspørge til alle landets borgmestre, som NB-Økonomi har foretaget.

45 ud af 65 borgmestre har svaret, at der med de foreløbige budgetter tegner sig et billede af, at kommunerne skal spare til næste år. De resterende 20 kommuner har ikke nogen besparelser i vente, selvom der kan være omprioriteringer mellem velfærdsområder.

"Vi står overfor en rigtig, rigtig vanskelig budgetlægning - efter min egen og øvrige byrådsmedlemmer med lang anciennitet - den værste situation nogensinde," skriver Frank Schmidt-Hansen (K), der er borgmester i Vejen Kommune.

I Vejen skal man spare 50 mio. kr. alene på service.

Oven på NB-Økonomis afsløring af, at en teknisk justering i balancetilskuddet mindsker finansieringen i kommunerne for 2025 med op mod 3,2 mia. kr., har vi været i kontakt med en del chokerede borgmestre. For at finde ud af i hvor stort omfang kommuner skal spare til næste år, har vi kontaktet borgmestre i alle 98 kommuner. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle kommuner, der skal spare på baggrund af den tekniske regulering. Der kan også være lokale forhold, som gør sig gældende, grundskyld mv.

Ikke desto mindre står kommunernes besparelsesvirkelighed i stærk kontrast til finansminister Nicolai Wammens (S) udmelding oven på økonomiaftalen for 2025, hvor han sagde i en pressemeddelelse udsendt af Finansministeriet, at på grund af en stærk økonomi var der mulighed for "markante investeringer i den nære velfærd". Flere kommuner, der ikke skal spare, oplyser desuden, at der heller ikke bliver råd til markante investeringer her.

"Vi skal ikke lave besparelser og kan fastholde serviceniveau fra sidste år. Men vi kan ikke udnytte den nye serviceramme," skriver Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (K) eksempelvis.

(Artikel fortsætter under kort)

Besparelser for over to milliarder kroner

De 45 kommuner, der er vendt tilbage til NB-Økonomi, oplyser, at der samlet set skal spares omkring 2,3 mia. kr. i 2025 i. I de 45 kommuner bor 2,2 mio. borgere.

Man skal dog være opmærksom på en række forbehold, der betyder, at NB-Økonomi har valgt ikke at offentliggøre tallene for de enkelte kommuner. For det første er vi meget tidligt i budgetprocessen. Det betyder, at særtilskud ikke er offentliggjort endnu, og regeringen har heller ikke taget stilling til, hvor meget de vil hjælpe kommunerne med eksempelvis grundskyld. Derudover kan der ske noget i budgetforhandlingerne i kommunalbestyrelsen.

Det trækker i retning af, at besparelserne bliver lavere end 2,3 mia. kr. På den anden side har NB-Økonomi ikke hørt fra 33 kommuner, hvoraf nogle også kan stå overfor besparelser.

Det ændrer dog ikke på, at der ifølge mange borgmestre skal spares, og det viser altså, at omkring halvdelen af kommunerne får svært ved at leve op til de markante investeringer, som der blev lagt op til ved økonomiaftalens indgåelse.

De mest markante kommunale besparelser - i kommuner som normalt ikke får særtilskud - er Esbjerg, der skal finde 120 mio. kr., Randers 140 mio. kr. og Helsingør 200 mio. kr.

Dertil kommer, at en del af de 19 kommuner, som ikke skal spare i 2025 forklarer, at de undgår at spare ved at tære på kassebeholdningen. Det er imidlertid ikke en langtidsholdbar løsning, fordi finansieringsnedgangen er varig.

"Vi skal finde 120 mio. kr., og udgangspunktet er, at det er besparelser," skriver borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen (V), i en sms.

Regeringen har oversolgt økonomiaftalen

De 45 kommuner har samlet set ca. 2,2 mio. borgere, som kan blive påvirket af de mange besparelser. Derfor mener flere oppositionspartier, at Wammen og regeringen har oversolgt kommuneaftalen.

"Det tyder på, at regeringen oversælger økonomiaftalen fra 2025. Og det et meget bekymrende, hvis ældre-, skole- og socialområdet skal lide under, at regeringen ikke vil støtte velfærden," siger kommunalordfører Mikkel Bjørn (DF).

Han bakkes op af Pelle Dragsted, politisk ordfører fra Enhedslisten.

"Det synes jeg er ekstremt bekymrende, at et stort antal kommuner igen skal til at skære. Det kommer til at ramme borgerne, børnene, de ældre og de handicappede. Det er en ommer, det strider mod alt det, som regeringen har stillet borgerne i udsigt med økonomiaftalen," siger Dragsted.

Vil tage det op med regeringen

Både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne vil tage den ifølge dem bekymrende udvikling op med regeringen.

"Vi vil presse regeringen til at komme enten med nye penge, eller på en anden måde gøre noget, når de har været ude at sige, at der ville komme penge til kommunerne," siger kommunal- og finansordfører Dennis Flydtkjær (DD).

Mikkel Bjørn stemmer i.

"Det er noget, vi vil tage op med regeringen. Vi vil også opfordre vores kommunalbestyrelsesmedlemmer til ikke at indgå i aftaler, der beskærer ældreområdet eller andre velfærdsområder i kommunerne i 2025," siger han.

Pelle Dragsted har allerede et samråd på vej med finansministeren om kommunernes økonomi. Hvis ikke regeringen får problematikken løst inden da, vil han tage problemet med de massive besparelser med til samrådet.

"Jeg har jo indkaldt finansministeren i samråd, der er det klart, at de her nye oplysninger giver nu endnu mere tyngde til den problematik, jeg har tænkt mig at rejse over for regeringen," siger Pelle Dragsted.