I forbindelse med de kaotiske prognoser om kommunernes indtægter fra ejendomsskatter sidste år blev kommuner med tab lovet, at de i 2025 ville blive kompenseret for en del af de manglende indtægter via udligningssystemet. Omvendt ville kommuner med en uventet gevinst også blive udlignet af de ekstra indtægter.

Men tal for skatteudligningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at det ikke er tilfældet. Det betyder, at mange kommuner kommer til at lide markant større tab end forventet, mens andre kommuner til at beholde en større del af deres gevinst på grund af det forhold, at Folketinget i foråret 2023 fastsatte grundskyldspromillerne for kommunerne på baggrund af fejlagtige prognoser.

Fanø og Faaborg-Midtfyn er blandt de hårdest ramte kommuner. Den fynske kommune får 31,5 procent lavere indtægter fra grundskyld end forventet, da kommunens udligning for 2024 blev fastlagt i juni sidste år. I et brev til tre ministre skriver borgmester Hans Stavnsager (S), at kommunen taber 32,954 mio. kroner i 2025 i forhold til den gamle vurdering.

"I forhold til tidligere udmeldinger – og særligt efter vores dialoger – var det min klare forventning, at dette tab, modsat 2024, ville blive udlignet fuldt ud i 2025," skriver Hans Stavnsager, der 28. juni indså, at det tilsyneladende ikke var tilfældet.

"Jeg må til min store overraskelse konstatere, at tabet ikke er udlignet. Det er både uforståeligt og en økonomisk katastrofe for Faaborg-Midtfyn Kommune," skriver borgmesteren.

Modtagerne af brevet - der indledes med sætningen "Kan det virkelig passe?" - er skatteminister Jeppe Bruus (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Borgmesteren langer både ud efter udligningssystemet og ejendomsvurderingerne og slår fast, at konsekvensen af den manglende kompensation bliver "væsentlige forringelser på velfærdsområderne i budget 2025 og frem".

"Et tab på 33 mio. kr. kan kun finansieres ved en meget markant reduktion af de kommunale velfærdsydelser – modsat den kommunikation, der er kommet fra regeringen om en gunstig økonomisk situation," skriver Hans Stavnsager i brevet.

Ingen forklaring på de mærkelige tal

Tallene for udligning af ejendomsskatter er i direkte modstrid med løfterne til kommunerne fra partierne bag boligskattereformen fra maj 2017, hvor det klokkeklart lød, at ingen kommuner ville tabe penge på boligskattereformen, skriver NB-Økonomi.

Der blev således lovet "fuld neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, der opstår som følge af ændringen i beskatningsgrundlaget for grundskylden (grundvurderinger) mellem kommunerne". På grund af forsinkelserne har de samme partier senere forlænget denne garanti til og med 2027.

Indenrigsministeriet giver ikke umiddelbart nogen forklaring på det markante løftebrud til kommunerne i den såkaldte udligningsbog for 2025, som blev offentliggjort 28. juni. Her fastholdes blot melodien om, at kommunernes udligning for 2025 er neutraliseret for effekterne af boligskatteforliget.

NB-Medier vil i de kommende uger forsøge at få en forklaring fra henholdsvis Indenrigsministeriet, Skatteministeriet og Vurderingsstyrelsen af, hvorfor tallene i årets tilskudsudmelding ikke opfylder løftet til kommunerne fra boligskatteforliget.