Langt de fleste sjællandske kommuner, og specielt vestegnskommunerne, vil i 2025 modtage færre penge fra udligningen af udgiftsbehovet, end de gjorde i 2024.

Årsagen er, at det socioøkonomiske indeks er faldende netop dér, og at indekset udgør en tredjedel af det samlede udgiftsbehov for kommunen, hvor alder udgør de sidste to tredjedele.

Et faldende indeks betyder, at kommunens sociale udfordringer udvikler sig i en mere positiv retning end gennemsnitskommunen, og derfor resulterer i et mindre socioøkonomisk udgiftsbehov.

Tendensen er den samme som tidligere: Indekset er faldende på Sjælland og er stigende i Vestdanmark.

Seks ud af de ti kommuner, hvor indekset er faldet mest, er beliggende på den københavnske vestegn. Det er også en vestegnskommune, hvor faldet er størst fra 2024 til 2025 - nemlig Brøndby Kommune med et fald på 5,03.

I den anden ende af skalaen er det Nordfyns Kommune, der har den største stigning. Her er indekset steget med 2,95 fra 2024 til 2025.

Du kan se udviklingen i alle kommuner i kortet herunder:

(Artiklen fortsætter underkortet)

Men selvom Brøndby, der har taget imod mange tilflyttere de seneste år, ganske vist er den kommune, hvor indekset er faldet mest, så er det stadig den kommune med det tredje højeste socioøkonomiske indeks. Helt præcist 166,27 for 2025.

Generelt er det stadig kommuner i hovedstaden, Nordsjælland samt Øst-, Vest- og Midtjylland, hvor det socioøkonomiske indeks er lavest, og hvor de sociale problemer er mindst.

Omvendt er indekset fortsat højest i kommuner på vestegnen, i Sønderjylland og på Vest- og Sydsjælland.

Kriterierne i det socioøkonomiske indeks blev ændret med udligningsreformen fra og med 2021, men der er ikke lavet justeringer siden da. Blandt de tungtvejende kriterier er beskæftigelsesgraden og uddannelsesniveauet.

Også antallet af indvandrere/efterkommere og folk med handicap indgår i indekset sammen med andre grundvilkår i kommunen.