Hvis der bor mange over 75 år i en kommune i 2025, vil det kunne mærkes i økonomien. Det skyldes helt lavpraktisk, at en kommune får et væsentligt lavere beregnet udgiftsbehov for ældre i 2025 sammenlignet med 2024.

Det viser nye beregninger fra NB-Økonomi på baggrund af tal fra meddelelse om tilskud og udligning for 2025 (MTU 2025), som fredag eftermiddag er udsendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Populært sagt får en kommune godtgjort 95 procent af deres udgiftsbehov over landsgennemsnittet, mens kommuner med lave udgifter skal betale 93 procent af det, som deres udgiftsbehov ligger under landsgennemsnittet.

Når udgiftsbehovet for en +85-årig næste år falder med 5.287 kroner, så vil kommuner med høje udgifter få 5.023 kroner mindre i udligning pr. ældre, mens kommuner med lave udgifter skal betale 4.917 mere i udligning.

Det samme gør sig gældende for ældre i aldersgruppen 75-84 år, men her er faldet i udgiftsbehovet kun 757 kroner, og dermed bliver tabet betydeligt mindre.

Flere penge til børn

Når den samlede effekt for en kommune skal beregnes, er det afgørende spørgsmål, om en kommune har en større eller mindre andel af alle landets borgere i de enkelte aldersgrupper. Forklaringen er, at kommunerne de seneste par år har sparet så meget på ældreområdet, at det beregnede udgiftsbehov til ældre et faldet. Dette betyder, at udgifterne stiger relativt for andre aldersgrupper, da kommunerne under et ikke har fået færre penge.

Eksempelvis stiger udgiftsbehovet for børn. Særligt for de 6-16-årige stiger udgiftsbehovet med 3.387 kroner pr. barn, men det gælder også for alle andre aldersgrupper med undtagelse af de 20-24-årige.

Mekanismen fører til, at kommuner med en stor andel af ældre i forhold til landsgennemsnittet - populært sagt - taber mere på de ældre, end de vinder på de øvrige aldersgrupper, mens kommuner med en lav andel af ældre godt nok taber på de ældre, men vinder endnu mere på de øvrige aldersgrupper.

Afledt effekt af besparelser og minimumsnormeringer

De aldersbestemte udgiftsbehov er fastsat ud fra nogle faste fordelingsnøgler, der er knyttet til hver enkelt konto i kommunernes budgetter for 2024. Ændringen i de aldersbestemte udgiftsbehov er en effekt af, at kommunerne over de seneste år har taget penge fra de ældre og brugt på det specialiserede socialområde samt minimumsnormeringer.

Men i og med at udgiftsbehovene ændres på baggrund af seneste års budget, og især udgifterne på det specialiserede specialområde har sprængt budgetterne, så kommer ændringen i udgiftsbehovene i udligningssystemet med flere års forsinkelse.

Kommuner med flere unge i alderen 20-24 år vil også få et beskedent tabt på 120 kr. pr. borger i den aldersgruppe i 2025 sammenlignet med 2024. Alle andre aldersgrupper vinder kommunerne til gengæld på, man kan se de enkelte fald og stigninger i tabellen pr. aldersgruppe nedenfor. Tallene er i kroner pr. borger i aldersgruppen.

Du kan læse mere om det aldersbetingede udgiftsbehov her: