Næstved, Faxe, Ringsted og Vordingborg kommuner skal finde 77 mio. kr., og enten 40 eller 60 procent af det beløb vil blive reguleret over de fire kommuners bloktilskud allerede i 2024 og skal dermed betales til staten. De fire kommuner har klaget over afgørelsen, som kommer fra Forsyningstilsynet, men der er 18 måneders ventetid på en endelig afgørelse.

Den nuværende frist for de fire kommuner er i dag (torsdag), hvor kommunerne skal svare Indenrigsministeriet, om de økonomisk vil vælge pest eller kolera. Kommunerne kan nemlig kun vælge mellem, om de vil deponere 60 procent af de 77 mio. kr., så deres likviditet låses i ti år på det beløb, og de resterende 40 procent vil blive modregnet via deres bloktilskud allerede i 2024.

Eller, hvis ikke de vender tilbage i morgen, så vil ministeriet antage, at de ikke deponerer, og så vil bloktilskuddet blive modregnet med hele 60 procent.

"Hvis Næstved Kommune svarer inden fristen, vil vi blive modregnet med 11,8 millioner kroner i bloktilskuddet i midtvejsreguleringen for 2024, og vi skal så deponere 17,7 mio. Vi har på ingen måde haft mulighed for at reservere det eller budgettere med det," forklarer en chokeret økonomichef, Steen Andersen, fra Næstved Kommune til NB-Økonomi.

Næstved Kommune skal i alt betale 29,5 mio. kr., Faxe 13,4, Ringsted 12,2 og Vordingborg 21,9.

Til sammenligning blev servicerammen i økonomiaftalen for 2024 hævet - fordelt efter folketallet - med 46 mio. kr. for Næstved, 20 for Faxe, 19 for Ringsted og 25 for Vordingborg. Afgørelsen vil dermed spise en stor del af stigningen i servicerammen, som ellers skulle gå til demografiudvikling fra 2023 til 2024 i de kommuner.

Til sammenligning blev servicerammen i økonomiaftalen for 2024 hævet - fordelt efter folketallet - med 46 mio. kr. for Næstved, 20 for Faxe, 19 for Ringsted og 25 for Vordingborg.

Afgørelsen vil dermed spise en stor del af stigningen i servicerammen, som ellers skulle gå til demografiudvikling fra 2023 til 2024 i de kommuner, der i årets første måneder i forvejen har måttet kæmpe hårdt for at få balance i budgetterne.

Baggrunden er, at Forsyningstilsynet så sent som 19. april 2024 har truffet en afgørelse om en gammel sag, der går helt tilbage til 1981 og handler om kommunale lån til affaldsselskabet Fasan, senere Affald Plus. De fire kommuner lånte over en tiårig periode affaldsselskabet penge til opstart, og de fik tilbagebetalingen af lånene i 2009.

Da affaldsselskabet begyndte at tjene penge, afbetalte de beløbet til de fire kommuner, hvilket skete i 2009. Men Forsyningstilsynet mener ikke, at der er tale om et lån. De betragter det som indskudskapital frem for lånekapital, og de betragter ikke tilbagebetalingen som låneafdrag, men som udlodning.

De fire kommuner har klaget over afgørelsen, fordi de mener, at der var tale om et lån og ikke indskud. I kontrakter og regnskab er det også opgjort som lånekapital og ikke indskudskapital.

Steen Andersen tilføjer, at Forsyningstilsynet har udvist myndighedspassivitet, fordi de i 15 år ikke har hørt en lyd fra dem, og ud af det blå ruller sagen i december 2023 - det vil sige flere måneder efter, at budgettet for 2024 er lagt.

KL kritiserer den korte frist

Sagen er røget helt op i KL-toppen, fordi det også principielt problematisk, at kommuner kan få en så kort frist til at betale så mange penge. Derudover er det også kritisabelt, hvis 15 år gamle sager (fra 2009, hvor tilbagebetalingen fandt sted) skal kunne presse kommuner så meget, uden at de får en rimelig tid til at få en endelig afklaring af sagen.

"Det er KL’s opfattelse, at en sag, som verserer ved de administrative ankeinstanser, og således ikke er endelig afgjort, ikke bør danne grundlag for en så alvorlig økonomisk indgriben overfor de fire kommuner, som der lægges op til i Forsyningstilsynets afgørelse. Sagens eventuelle videre forløb bør derfor efter KL’s opfattelse i første omgang afvente, at kommunernes klage over sagen er færdigbehandlet i Energiklagenævnet," har KL's administrerende direktør Kristian Vendelbo skrevet i et officielt brev fra KL til de to departementschefer Lars Frelle-Petersen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Svend Særkjær i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Overfor NB-Økonomi lægger KL's cheføkonom Morten Mandøe heller ikke fingrene imellem.

”I vores øjne er det udtryk for en dybt problematisk proces, at de fire kommuner allerede bliver ramt af økonomiske konsekvenser, selvom de fortsat afventer, at Energiklagenævnet behandler sagen. For hvis nævnets afgørelse falder anderledes ud, risikerer kommunerne jo at skulle gennemføre besparelser i næste års økonomi på et forkert grundlag," skriver Morten Mandøe.

"Samtidig virker det helt barokt, at en 15 år gammel sag pludselig skal hastes igennem på den her måde. Hvis det skal gå så stærkt, at kommunerne ikke engang kan nå at anke sagen, før de økonomiske konsekvenser rammer dem, hvad har Forsyningstilsynet så brugt tiden på de seneste 15 år."

Alle fire kommuner havde i første kvartal 2024 en likviditet efter kassekreditreglen, der ligger under landsgennemsnittet. Modregningen i bloktilskud og deponeringen vil gå særligt ud over de kommuner, som har en lav likviditet, som eksempelvis Vordingborg og Faxe.