Anders Bertel og Mette Nielsen ender ikke i flere interne stridigheder i S-gruppen i Viborg, efter at Mette Nielsen og tre øvrige socialdemokratiske medlemmer har meldt sig ud  af partiet.

Anders Bertel og Mette Nielsen ender ikke i flere interne stridigheder i S-gruppen i Viborg, efter at Mette Nielsen og tre øvrige socialdemokratiske medlemmer har meldt sig ud af partiet. - Foto: Viborg Kommune

S i Viborg i opløsning: Fire byrådsmedlemmer melder sig ud

Splittelsen i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Viborg er blevet så dyb, at fire ud af syv byrådsmedlemmer i samlet flok har meldt ud af partiet og danner egen gruppe frem mod KV25.

Udgivet: 11/06/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

"Fem minutter over halv tre i dag har jeg meldt mig ud af Socialdemokratiet."

Mandag eftermiddag blev Socialdemokratiets byrådsgruppe i Viborg Kommune reduceret fra syv medlemmer til tre. Ordene herover er Mette Nielsens, der indtil i sidste uge var gruppeformand i gruppen, hun har været medlem af i 18 år.

På pressemødet var desuden byrådsmedlemmerne Marianne Aaris Andersen, Birthe Harritz og Birgith Langballe, som også har meldt sig ud af partiet. De fire fortsætter som løsgængere og vil samle sig i egen gruppe.

Om baggrunden for beslutningen siger Mette Nielsen til TV Midtvest, at det er længere tids interne stridigheder og uenigheder i gruppen, der kulminerede i sidste uge, hvor Mette Nielsen ikke fik opbakning på en ekstraordinær generalforsamling til at stille op for partiet ved KV25:

"Det er vores oplevelse, at der ikke har været den fornødne vilje til at finde løsninger. Det har været meget svært at lave politik, fordi personlige referencer har fyldt meget mere end politiske dagsordener," siger hun.

Fik du læst?

S i Viborg i dyb splittelse

I februar tabte Mette Nielsen et kampvalg mod Anders Bertel om at blive spidskandidat ved det kommende valg, og siden er stemningen i byrådsgruppen blevet forværret.

Anders Bertel tager udmeldelserne til efterretning og vælger at se fremad i den tre mand store byrådsgruppe, der foruden Bertel selv består af Mads Panny og Eva Pinnerup.

"Der har været nogle udfordringer undervejs. Det anerkender jeg, men jeg tænker også, at det har handlet om personer. For mig er der ingen personer, der er over partiet," siger Anders Bertel til TV Midt/Vest.

De fire nu forhenværende socialdemokraters kritik af, at Mette Nielsen er blevet nægtet at kunne stille op for partiet ved det næste kommunalvalg, besvarer han således:

"Det er jo medlemmerne af et parti, der sætter holdet på en liste. Så det er da i den grad medlemsdemokrati, som jeg ser det."

Tidligere spidskandidat og gruppeformand Mads Panny udbygger:

"80 procent af medlemmerne har peget på Anders Bertel som vores politiske leder, og det hænger ikke sammen, at folk og andre partier er i tvivl om, hvem der er politisk leder hos os. Vi kan jo ikke have to ledere. Det er afgørende, at der er én, og der har været et klart signal fra medlemmerne og generalforsamlingen om, at det er Anders. Det er ærgerligt, at der ikke er enighed om det. Og forstår Mette Nielsen ikke det, skal hun ikke stå på vores liste, og det gør hun tilsyneladende ikke," siger Mads Panny til Viborg Stifts Folkeblad.

Sidst opdateret: 11/06/2024 - 11:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]