I landkommuner er der flere borgere, der døjer med kroniske sygdomme end i bykommunerne, og det er samtidig i de områder, at der oftest er risiko for lægemangel.

En af anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen er at gøre op med det paradoks, der ligger i, at nogle af de mest syge patienter har den ringeste lægedækning. Kommissionen foreslår at forbedre ressourcefordelingen geografisk, og et af midlerne til at sikre mindre social ulighed i sundhed er en national sundhedsplan.

Planen "skal sætte en strategisk retning for tiltag, der sikrer tilpasning af ressourcefordelingen mellem både det primære og sekundære sundhedsvæsen og geografisk på tværs af landet," står der i anbefalingerne, som foldes ud på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Samtidig lægger kommissionen op til at ændre organiseringen af det almenmedicinske tilbud.

En omlægning kan ændre den økonomiske fordeling af ressourcer geografisk set, understreger eksperterne i kommissionen, der er kommet med seks anbefalinger og tre modeller på den fremtidige politiske organisering af sundhedsvæsnet.

"Tiltagene til bedre fordeling af sundhedsfagligt personale på tværs af landet og den forventede udvikling i de geografiske forskelle i sundhed og sygdomsbyrde kan ændre på udgiftsbehovet på tværs af landet. Derfor vil der potentielt være konsekvenser for, hvordan økonomien på sundhedsområdet skal fordeles," skriver kommissionen.

Bedre fordeling på tværs af landet

I en pressemeddelelse siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at Danmark generelt har et godt sundhedsvæsen, men at det skal forandres, hvis danskerne i fremtiden skal sikres en behandling i 'topklasse'.

"Derfor er jeg glad for, at kommissionen har fremlagt en række kvalificerede bud på, hvordan vi kan skrue vores sundhedsvæsen sammen på en ny og bedre måde, så vi bl.a. kan få sundhedstilbuddene tættere på borgere og patienter og få en bedre fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsnet på tværs af landet og styrke sundhedstilbuddene," siger hun.

I Sundhedsstrukturkommissionens rapport fremhæves forskellen mellem Langeland Kommune og Københavns Kommune. I København er det kun 12 procent af borgerne, der har en kronisk sygdom, mens tallet ligger på 20 procent i Langeland Kommune. Landkommunerne har også flere af landets multisyge borgere.

På kortene herunder kan man sammenligne den lokale andel af kroniske patienter med områderne, hvor der siden 2021 har været problemer med lægedækningen.