Under økonomiforhandlingerne prøvede KL at få anlægsrammen hævet, men det med en halv milliard kroner ekstra (i 2025-priser) lykkedes det kun i beskeden grad, og kommunernes muligheder for at foretage anlægsinvesteringer er stadig på et lavt niveau historisk set.

Efter aftalen blev indgået, bragte dagbladet Information et debatindlæg fra 18 borgmestre fra Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. De argumenterer for, at anlægsrammen er for lav til at skrue op for energirenoveringerne af kommunale bygninger.

"At spare på energien kræver investeringer på den korte bane, men gevinsten kommer ofte hurtigt hjem igen. Det kan blive en win-win-gevinst, der giver besparelser på CO₂ og energiregningerne, mens pengene, der spares, kan bruges på borgernes velfærd. Men skal vi høste gevinsterne og leve op til EU-kravene, så har vi brug for et supplement til anlægsrammen, som i dag står i vejen for de grønne og sunde energirenoveringer, vi har brug for," skrev de 18 borgmestre i debatindlægget, Information bragte søndag 2. juni, to dage efter økonomiaftalen for 2025 blev indgået.

Krav øger omkostninger

I opråbet skriver borgmestrene, at med "kloge energirenoveringer kan vi spare lige under 600 millioner kroner om året og reducere CO₂-udslippet omkring 80.000 ton om året", og derfor efterspørger de en grøn anlægsramme og "mere fleksible muligheder for at tage fat på den nødvendige energirenovering".

NB-Kommune har spurgt Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V), der er en af de 18 underskrivere, om borgmestrene ønsker et grønt appendiks til den regulære anlægsramme. I bund og grund er målet at få udvidet anlægsrammen, fortæller han.

"En ting er, at der har været inflation, og byggematerialer er blevet dyrere. Men så er der også krav, vi pålægger os selv, og som vi pålægges af EU (i nyt energieffekteringsdirektiv, red.)".

"Det er krav, som er fornuftige og rækker ind i fremtiden. Hvis en kommune skal have lavet en ny børnehave, kommer det til at tage en så uforholdsmæssig stor del af anlægsrammen for den enkelte kommune, at der næppe er plads til ret meget mere, hvis kommunen ikke er så stor. Så det er et kald om, at rammen følger med op, når vi stiller krav, der gør tingene dyrere," siger Søren Steen Andersen til NB-Kommune.

Andre borgmestre har bedt om at få forhøjet anlægsrammen af hensyn til klimatilpasningsprojekter langs kysterne - eller fritaget tilpasning fra rammen. Det ønske blev ikke opfyldt med økonomiaftalen. For Søren Steen Andersen er pointerne om klimatilpasning og energirenoveringer af bygningsmassen to sider af samme sag, der øger behovet for en større samlet anlægsramme.

Om 2025-niveauet for anlægsrammen på 20,3 milliarder kroner siger han.

"Det er godt, den er hævet, men det er jo ikke meget i forhold til kravene og prisudviklingen," siger borgmesteren i Assens Kommune.

Har jeres pointer om energirenoveringer været bragt frem i god tid til KL's forhandlere og regeringen?

"De er udmærket klar over de ting. Det vil også være aktuelt til næste års forhandlinger og næste år igen," siger han.

Skal debatindlægget udlægges som en form for kritik af økonomiaftalen?

"Nej, jeg synes mere, det skal opfattes som en huskeseddel. Vi skal huske, at når vi nu selv stiller krav, der gør ting dyrere, og hvis rammen ikke følger med op, så levner man jo i realiteten mindre plads til at renovere bygningsmassen," siger Søren Steen Andersen, der forklarer, at læserbrevet blev skrevet og sendt til avisen, før aftalen for 2025 blev indgået.

Store efterslæb

En analyse, som KL's analysemagasin Momentum bragte i sidste uge, 65 procent af de kommunale bygninger er opført før 1980. 49 procent stammer fra velfærdsstatens vækstperiode mellem 1950 og 1979, og mange steder kræver bygningsmassen renoveringer for at leve op til nutidens energikrav og forventninger.

Momentum lavede op til økonomiforhandlingerne en rundspørge, der viste, at kommunerne estimerer at have behov for en samlet anlægsramme på 25,9 milliarder kroner i 2025 - hvilket er 28 procent højere end den faktiske anlægsramme i aftalen med regeringen.

Efterslæbet er størst for veje, skoler og plejecentre eller andre social- og sundhedsinstitutioner, viser rundspørgen.