En halv milliard kroner ekstra til anlægsinvesteringer er et af hovedtallene i kommunernes økonomiaftale for 2025.

Beløbet på 20,3 milliarder kroner (i 2025-priser) er det højeste siden 2021, men i et langsigtet perspektiv er anlægsrammen lav. Kun i 2023 og 2024 har kommunerne haft færre penge til rådighed, når de aftalte anlægsrammer siden 2007 reguleres for pris- og lønudviklingen.

I Billund Kommune tror borgmester Stephanie Storbank (V), at forøgelsen vil gøre det muligt for kommunen at fastholde dens relativt høje anlægsbudget.

"Der er en lillebitte smule ekstra til anlæg, så hvis alt går vel, kan vi holde den samme anlægsramme, som vi har haft i år," siger borgmesteren til JydskeVestkysten og uddyber:

"Der var ellers lagt op til, at vi skulle have lidt mindre næste år på grund af en vippemodel, hvor dem, der har haft mest anlæg, skulle bruge noget mindre, så dem, der ikke havde så meget anlægsramme, men gerne ville have noget mere, kunne få det. Så at der kommer flere penge i systemet, gør nok, at vi kan bruge tilsvarende næste år," vurderer Stephanie Storbank.

Vippemodellen er opfundet internt i KL-regi og skal sikre, at kommuner, der har brugt relativt lidt på anlæg de seneste 10-15 år, vil få større beløb til rådighed.

Blandt jyske kommuner har Billund Kommune i år det højeste anlægsbudget målt pr. indbygger.

Op til forhandlingerne fremhævede mange borgmestre en forhøjelse af anlægsrammen som et vigtigt ønske - også i lyset af behovet for at investere i klimatilpasningsprojekter.

"Vi må ikke låne til det, så det ville da være fint, hvis man undtager det fra anlægsrammen. Vi har også mange andre klimarelaterede anlægsprojekter, som vi har svært ved at finde penge til. Det er en udfordring, der er nødt til at blive adresseret i økonomiaftalen for næste år,” sagde borgmester Ole Vind (V) til NB-Økonomi.

Aftalen rummer dog ikke nogen undtagelser for klimatilpasningsprojekter eller energirenoveringer, som 18 borgmestre i et debatindlæg i Information forleden efterspurgte mere lempelige vilkår til at kunne realisere.

"Vi er tilhængere af en ansvarlig kommunal økonomi. Regnskaber og budgetter skal hænge sammen, men rammerne skal ikke være så snævre, at klog og påkrævet klimaindsats er næsten umulig," skriver de 18 borgmestre fra fynske og sjællandske kommuner.

Fokus på overskridelser

Da kommunernes regnskaber for 2023 blev offentliggjort hos Danmarks Statistik, kritiserede finansminister Nicolai Wammen og Sophie Løhde kommunerne for at have brugt 1,7 mia. kr. mere end budgetteret på anlæg.

"Jeg ser med alvor på, at kommunerne igen overskrider de budgetterede rammer for anlæg. Overskridelsen svækker troværdigheden om de aftalte anlægsrammer," sagde Nicolai Wammen, der bebudede, at man under økonomiforhandlingerne ville drøfte, hvad der skal til, for at kommunerne får bedre styr på deres anlægsudgifter.

Aftalen indeholder ikke nogen nye sanktionsværktøjer, men i aftaleteksten giver KL regeringen ret i, at det er vigtigt at overholde rammen.

"De seneste års overskridelser af de aftalte anlægsrammer svækker troværdigheden om aftalesystemet og styringen af den samlede offentlige økonomi. Regeringen og KL er enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at både den aftalte kommunale service- og anlægsramme i 2025 overholdes i budgetterne og regnskaberne," står der i aftaleteksten.