Sløv udvikling i en tid med høje mål: Her er der rejst flest landvindmøller siden 2019
Landvindmøllernes kapacitet er øget med knap ti procent de seneste fire år. Få et overblik over, i hvilke kommuner der er opstillet og nedtaget flest møller siden 2019.
Udgivet: 15/05/2024
En firdobling af elproduktionen fra vind og sol på land inden 2030 er målsætningen, som kommunerne skal forholde sig til. De politiske ambitioner skal kickstarte en udvikling, der ellers ikke er gået synderligt stærkt de senere år, hvor lokal modstand mod de stadig højere møller har forhindret mange planer i at blive realiseret.
Blot 16 kommuner har inden for de seneste fire år forøget vindmøllernes kapacitet på land, viser tal fra Energistyrelsen og Danmarks Statistik, som NB-Kommune har bearbejdet.
Det største skridt er taget i Randers Kommune med 89,6 megawatt (MW) ekstra, mens der siden 2019 er tilføjet mindst 25 MW i Thisted, Skive, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Ringkøbing-Skjern kommuner.
Sjælland og Fyn i bakgear
Mens der er opsat nye vindmøller mange steder i Jylland, er kapaciteten ikke hævet i en eneste kommune på den østlige side af Lillebælt. I 17 kommuner er kapaciteten lavere end i 2019, fordi møller er taget ud af drift.
I flere kommuner er det samlede antal vindmøller reduceret, men da mange mindre møller af ældre dato er skiftet ud med større og mere effektive turbiner, er den samlede kapacitet gået i vejret. Det er f.eks. sket i landets frontløber inden for vindenergi, Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor vindparken med 24 færre møller i 2023 har seks procent højere kapacitet end i 2019.
I alt blev kapaciteten fra 2019 til 2023 udvidet med 9,2 procent. I samme periode er antallet af landvindmøller dalet en smule (til 4.137 styk), så der i dag står 43 færre tårne i det danske landskab.
Jylland og Lolland i top
13 ud af 14 kommuner med en samlet kapacitet på over 100 megawatt (svarende til 100.000 kW) er jyske, og specielt længst mod vest er koncentrationen af vindmøller høj. Lolland er eneste kommune øst for Storebælt blandt de 14 mest vindmøllerige kommuner.
I 19 kommuner i det tætbefolkede hovedstadsområde findes der ingen landvindmøller med en kapacitet på mindst 25 kW.
Havvind i 13 kommuner
I den samlede vurdering af vindmøllernes bidrag til elproduktionen fylder havvindmøller til havs stadig mere. Cirka hver ottende mølle står til havs, men da de er en del større end landmøllerne, leverer de for en tredjedel af den samlede kapacitet. Det skal med, at kapaciteten ikke er et udtryk for den faktiske elproduktion
I 13 kommuner er der rejst havvindmøller nær kysten. Esbjerg, Vordingborg og Norddjurs kommuner tegner sig tilsammen for over 70 procent af havvindmøllerne.
Et af værktøjerne til at nå målene om en hastig udbygning af el-produktionen på land er energiparker, som skal kunne etableres under særlige vilkår udvalgte steder i landet. Jyske kommuner kommer efter alt at dømme til at bære en stor del af læsset. I efteråret 2023 offentliggjorde klima-, energi- og forsyningsministeriet efter en indledende screening en liste med 32 potentielle energiparker, som kommuner eller virksomheder havde indsendt som forslag til de statslige myndigheder.
Sidst opdateret: 14/04/2025 - 09:34













































