Frihed er godt, og mere frihed er bedre.

Sådan kan man meget kort sammenfatte Skolelederforeningens holdning til KL’s nye forslag til regelforenklinger, som kan ses på NB-Økonomi i dag. Ud af listens 75 forslag omhandler de 19 folkeskoleområdet.  

“Når jeg ser listen med forslag på skoleområdet, kan jeg konstatere, at de fleste handler om frihed. Vi er tilhængere af, at skolerne får større frihedsgrader til at drive skole, som det bedst giver mening lokalt. Det er der brug for,” siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

Lignende toner lyder fra Michael Gravesen, der foruden at være direktør for børn- og ungeområdet i Kalundborg Kommune også er formand for Børne- og Kulturchefforeningens (BKF) skolenetværk og BKF’s repræsentant i partnerskabet  “Sammen om skolen” . Han glæder sig over, at KL med forslagene spiller ind i ambitionerne om en frisætning af folkeskolen, så der kan komme mere fokus på faglighed end bureaukrati. 

Eftersyn med tilsyn

Særligt begejstret er han for, at KL vil sende Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med folkeskolerne til serviceeftersyn.

“Det er et paradoks, at man politisk vil en mere rummelig, motiverende og varieret folkeskole, men at man har et styringsparadigme, der bygger på 2014-reformen. Det handler om karakterer, tests, fremmøde og trivselsundersøgelser, men har slet ikke blik for de socioøkonomiske faktorer og de øvrige faktiske forhold i jernindustrien. Hele tilsynsregimet er udtryk for en akademisering, som langt de fleste kommuner umuligt kan matche”, siger han. 

Claus Hjortdal mener også, at det er på høje tid at gå tilsynet efter i sømmene. 

“Som tilsynet fungerer i dag, måler det skoler i ghettoområder på andelen af tosprogede elever, og skoler, der sender svage elever til eksamen bliver straffet for, at det samlede karaktergennemsnit bliver lavere, selv om det kan give rigtig god mening at lade eleverne gå op til prøve. Men så kommer du i tilsynets søgelys og ender på forsiden af lokalavisen som en dårlig skole,” siger Claus Hjortdal. 

KL lægger op til at ændre grundskoleindberetningen og delvist også afskaffe bindingerne på timetallene for fagene i folkeskolen. Det er Børne- og Kulturchefforeningen begejstrede for. 

“Vi har folk i kommunerne, der indberetter virkelig mange data om folkeskolen. Det er i mange tilfælde relevant, men det er på tide at se på, om det er gået for langt. Vi opgør eksempelvis det forventede antal timer - vel vidende, at der altid vil være variationer i det endeligt afholdte antal timer. Vi synes ikke, det er nødvendigt at styre på antallet af timer til de enkelte fag, men hellere på et samlet timetal,” siger Michael Gravesen.

Små klasser forbliver ikke små

Hos skolelederne hilser man velkomment, at KL vil indføre forskelligt klasseloft på forskellige klassetrin. Det er der for så vidt også i dag, hvor loftet hedder 28 elever for 0.-2. klasse, mens 3.-9. klasserne højst må have 30 elever.

“Folketinget synes, det er godt med små klasser. Det er nemt at kommunikere og lyder rart, men udfordringen er, at det ofte er nødvendigt at lægge klasser sammen i 4. klasse. Det kan give rigtig god mening i stedet at danne klasser på 30-32 elever, men hvor man så har to lærere på med de muligheder for gruppedannelse, det giver,” lyder det fra Claus Hjortdal.

Et andet forslag fra KL er straks mere kontroversielt, vurderer Skolelederforeningens formand. Det handler om at fjerne kravet om, at folkeskolen i sin skemalægning skal tage hensyn til. hvornår kirken udbyder konfirmationsforberedelse.

“Som det er i dag, kan kirkerne lægge deres konfirmationsundervisning lige, hvor de vil. Helt grundlæggende har vi som skole svært ved at forstå, at kirken skulle være vigtigere end skolen. Reglen betyder, at vi får dårligere skoleskemaer. Vi mener, det giver god mening at fjerne reglen, men jeg anerkender, at det er kontroversielt, fordi nogen har en veneration for kirken,” siger Claus Hjortdal.

Delikat forslag

Skolelederne er til gengæld mere lunkne ved at justere ved reglerne om skoledistrikterne. Et yderst delikat emne, der ofte har ført til ganske voldsomme lokale protester. 

“Det kommer i al fald helt an på, hvordan man gør det. Vi vil som skoleledere ikke ud i en situation, hvor vi skal definere skoledistrikterne, men vi vil heller ikke have, at politikerne skal skalte og valte med dem, siger Claus Hjortdal.

Når det kommer til ændring af skoledistrikterne, vil børne- og kulturcheferne gerne vide mere. 

"Skoledistriktet har i mange år været det overordnede styringsredskab. Vi har ikke umiddelbart et bedre alternativ, men vi indgår gerne i dialogen. Det er bare vigtigt, der er en balance mellem retssikkerhed og fleksibel tilrettelæggelse,” siger Michael Gravesen.

Andreas Rasch-Christensen, der er ph.d. og forskningschef ved professionshøjskolen Via, hilser debatten om regelforenkling på skoleområdet velkommen, men, siger han:  

“Det kan give udfordringer med at opretholde en folkeskole, der er nogenlunde ensartet uagtet hvor i landet, man bor. Fjerner man bindingerne på timetallene, vil det så betyde, at man på én skole har ganske få timer i praktisk-musiske fag, mens det på en anden skole fylder meget. Jeg siger ikke, at der er et problem, men det kan føre til, at folkeskolerne kommer til at minde mere om de frie grundskoler”.