En stigende andel af elever i 9. klasse i de danske folkeskoler består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har sammenlignet resultaterne fra 2023 med 2016-19, de fire år umiddelbart inden coronapandemien.

Tallene dokumenterer væsentlige - og stigende - geografiske forskelle på elevernes evne til at bestå de to nøglefag.

På tværs af landet bestod 11,5 procent ikke både dansk og matematik i 2023. Men hvor det står værst til, er andelen af ikke-beståede dobbelt så høj. I Lolland Kommune bestod 34 procent af sidste års elever i 9. klasse ikke begge fag. I Ringsted, Bornholm, Odsherred og Vordingborg kommuner ligger ikke-beståelsesraten på 23-27 procent.

Generelt er det kommunerne i Sønderjylland og Syd- og Vestsjælland samt på Lolland-Falster og Bornholm, at færrest folkeskoleelever består dansk og matematik ved afgangsprøven.

I seks af de socioøkonomisk mest privilegerede kommuner omkring København er andelen af ikke-beståede elever nede på 2-5 procent. I Gentofte var det blot 2,3 procent af 2023-årgangen, der ikke bestod begge fag.

Skæv udvikling vidner om folkeskolens betydning

I alle på nær ni kommuner er andelen af folkeskoleelever, der ikke består dansk og matematik, højere end i årene op til coronapandemien. Størst har tilbagegangen været i Lolland, Ringsted og Bornholm kommuner. I gennemsnit er andelen af folkeskoleelever, der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023 - en forøgelse på 2,9 procentpoint.

Tænketanken, der står bag analysen, konkluderer, at den skæve udvikling især er gået ud over de fagligt svageste børn. 

Chefanalytiker hos AE-rådet Troels Lund Jensen kobler tendensen sammen med corona-årene. Han argumenterer for, at folkeskolen i normale tider løfter en stor del af de elever, som har de dårligste forudsætninger, fordi man kan se, at forskellene forstærkes i en periode med meget hjemmeundervisning.

"Så løsningen er jo i folkeskolen. Løsningen er at have en stærk folkeskole med dygtige lærere og et klassefællesskab. Men det kalder også på, at man hjælper de elever og investerer i de folkeskoler, der har de største behov", siger Troels Lund Jensen til Ritzau.