Hvert år skal børn i dagtilbud tage afsked med en alt for stor andel af pædagoger, og vende sig til lige så mange nye, ifølge en undersøgelse som Cepos udkom med i starten af måneden. Tænketankens undersøgelse viser, at der på et år i gennemsnit udskiftes mere end en fjerdedel af det pædagogiske personale i landets dagtilbud - i syv kommuner overstiger den årlige personaleudskiftning end tredjedel (se kortet nederst).

Og det er dybt bekymrende, mener Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, BUPL.

"Det er fuldstændig afgørende i det pædagogiske arbejde, at man skaber en stærk relation og en tryg tilknytning, både for at skabe god trivsel hos børnene, men også for, at du kan gribe fat i de ressourcer, som børnene har, og understøtte stærke børnefællesskaber," siger hun til NB-Kommune.

"Det kræver, at du som pædagog kender børnene godt, og det kræver også, at børnene ikke skal forholde sig til nye ansigter hele tiden, men at de har tillid til dig. Det er hele forudsætningen for god pædagogik. Stabilitet i relationerne er simpelthen afgørende."

Cepos-undersøgelsen viste, at den største personaleudskiftning sker i københavnsområdet, og det er også her, at der er den laveste andel af uddannet personale i daginstitutionerne. For når det er svært at rekruttere uddannede pædagoger, så ansætter man pædagogmedhjælpere. Og det er ikke altid, de bliver længe i faget.

"Rekrutteringskrisen betyder, at man hele tiden skal finde nye vikarer, og at det er en svingdør i nogle institutioner, det betyder noget for kvaliteten, og det betyder også, at man ikke kan give hverken forældre eller børn den tryghed, som de har brug for. Senest viste en kvalitetsundersøgelse, at fire ud af ti vuggestuer har utilstrækkelig kvalitet," siger Elisa Rimpler.

Bedre til at tage hånd om pædagogerne

En måde at komme problemet til livs på kan være ved at uddanne de pædagogmedhjælpere, der får smag for faget.

"De pædagogmedhjælpere, som bliver mere end to år, og som er over 25, har kommunerne jo mulighed for nu med en opkvalificeringspulje at give en uddannelse," siger Elisa Rimpler og understreger, at der samtidig skal følge gode arbejdsvilkår med, hvis fastholdelsen skal lykkedes.

Og det er ikke kun de uuddannede pædagogspirer, der kan gøre en forskel. Også en bedre fastholdelse af de uddannede er vejen frem.

"Vi ved, at pædagoger knækker nakken på, at stå med et alt for stort ansvar. Måske som den eneste pædagog på to stuer, for eksempel, og som helt nyuddannet. Man har brug for pædagoger, der har været længere i faget, og som kan tage godt imod en, når man er nyopstartet. Vi kan se, at allerede efter fem år, så har knap hver fjerde forladt faget igen," siger hun.

At sikre ordentlige vilkår for ældre pædagoger, der er mærket efter et langt liv på arbejdsmarkedet, er også på Elisa Rimplers liste over løsninger. For efter et langt arbejdsliv holder kroppen ikke til det samme, som den gjorde i ungdommen. Seniorordninger og dialog med de ældre pædagoger i institutionen kan gøre en forskel.

"Hvis vi gerne vil fastholde seniorer lidt længere i jobbet, eller måske endda have pensionerede pædagoger tilbage i faget, så handler det om, at der er fleksibilitet og hensyn til, at pædagoger, der har været pædagoger i et langt liv, er belastet fysisk, og måske også på nogle områder mentalt, så man har måske brug for at have nogle særlige områder," siger hun.