Statsminister Mette Frederiksen (S) har i april turneret med et budskab om, at kontrol, optimeringer og incitamentsstrukturer i den offentlige sektor har taget overhånd. Den socialdemokratiske formand siden 2015 har skrevet en kronik i Politiken om temaet, og i sidste uge inviterede hun sig selv med i DR’s nyhedspodcast Genstart.

Hun bliver i interviewet spurgt, om der må være forskel på kvaliteten af velfærden i kommunerne.

"Ja, det synes jeg. For hvad er kvalitet? Jeg tror ikke, man kan standardisere kvalitet," siger Mette Frederiksen i Genstart.

Hun tilføjer, at der er kommunale opgaver, hvor kvalitetsforskelle ikke må accepteres - uden dog i første omgang at gå i detaljer med, hvor hun mener, grænsen bør gå. Generelt synes hun, at kommunernes muligheder for at prioritere bør være store.

”Hvis du spørger mig selv, må der gerne være ret meget forskel. Hvis en børnehave for eksempel vægter det at have dyr højt, så må det nødvendigvis betyde, at der er noget andet, de ikke har råd til. Tænker man pædagogisk, at det er bedre, der er nogle høns, får og en hund, end at man har iPads, så... Nu er det et dårligt eksempel, da jeg er for dyr og imod iPads i børnehaverne,” lyder det fra statsministeren.

Genstart: Skal man også kunne forvente, at handicappede får en ringere behandling i én kommune i forhold til en anden?

"Det kommer an på, hvad vi taler om. Er det et spørgsmål om, at man får personlig pleje, så man ikke får liggesår – det synes jeg ikke, man kan gå på kompromis med. Men hvis man vælger at bruge mange af pengene på en institution på at komme på en musikfestival, fordi det giver mest livskvalitet, og man så må nedprioritere nogle andre ting, så vil jeg godt kunne leve med det."

Er identisk velfærd udtryk for kvalitet?

I sin kronik skriver Mette Frederiksen, at hun har det fint med, at et værdiopgør, der tager afsæt i tillid, vil kunne øge forskellene mellem kommunerne.

”Når vi giver mere frihed til at gøre tingene på den måde, som man lokalt synes er bedst, vil det give mere plads til forskellighed i velfærden på tværs af kommuner. Måske endda inden for kommunen. Mere end der er i dag”.

”Mange har ment, at hvis velfærden er ens i Ballerup og Hobro. I Hedensted og Odense. Så er det udtryk for høj kvalitet. Men er det nu rigtigt? Kvalitet i velfærden skabes i min optik i højere grad i dialog mellem medarbejderne og de ældre – og mellem lærere, pædagoger, eleverne og deres forældre. Og med inddragelse af dem, der er rundt om plejecentret og skolen. Så man lokalt kan skabe den velfærd, der giver mening for borgeren, og som medarbejderne kan stå inde for og være stolte af,” skriver statsministeren i Politiken.

I DR-interviewet bliver Mette Frederiksen spurgt, om borgerne får samme ret til at klage og kræve deres rettigheder, når og hvis den nye tillidsbårne politik, som regeringslederen er bannerfører for, slår igennem?

”Jeg tror ikke, at jeg ærligt vil kunne sige: ’Ja, én-til-én’,” siger statsministeren og henviser til erfaringerne fra hendes rundtur på plejehjem op til lanceringen af ældrereformen.

”Noget af det, jeg fik at vide på nogle plejehjem, var, at man har mange forskellige tilsyn. Og der vil jeg faktisk hellere have, at man bruger noget af den tid på at spille Yatzy og være sammen med de gamle”.

Genstart: ”Du kan ikke sige klart ja til, at man kommer til at kunne kræve de samme rettigheder?”

”Jo, altså hvis vi vælger lovgivningsmæssigt at sige, man har en masse rettigheder. Jeg er bare ikke sikker på, at det er den måde, vi får den bedste velfærd på," siger Mette Frederiksen.

I interviewet fortæller hun, at et aha-øjeblik på vejen mod hendes erkendelse af, at der er behov for et opgør med måden dokumentationen foregår i den offentlige sektor, opstod, da hun på et plejehjemsbesøg spurgte personalet, hvorfor de skal måle deres BMI.

”De siger; 'vi skal holde øje med deres vægt', og så kommer jeg til at sige, 'men det kan I jo se'”, fortæller Mette Frederiksen, der derefter stillede endnu et spørgsmål:

"'Hvor mange af jeres beboere kommer ud hver dag og ser himlen og får noget frisk luft?' Svaret var 'nul'. For mig er det et rigtig godt eksempel på, hvad der er gået galt”.