Et par år i træk har der været rift om at få del i midlerne fra den statslige fjernvarmepulje. Interessen har langt oversteget puljens størrelse - til frustration for de ansøgere, der ikke har fået tilsagn om støtte.

Flere borgmestre har været utilfredse med den statslige støtte, men nu er der flere penge på vej til fjernvarmeselskaberne, der ønsker at udvide den kollektive varmeform. Med en aftale om fordelingen af fem milliarder kroner fra det grønne råderum tilføjede et folketingsflertal mandag 465 millioner kroner til fjernvarmepuljen i 2024 og 2025. Med aftalen er der nu midler nok i puljen til, at alle indkomne ansøgninger fra februar kan modtage tilsagn om tilskud, forudsat at de lever op til tilskudskriterierne, skriver Finansministeriet om aftalen.

I Dragør er borgmester Kenneth Gøtterup (K) tilfreds med udsigten til, at kommunens ansøgning om et tilskud på 71 millioner kroner ser ud til at blive godtaget.

"Jeg er glad for, at min og andre borgmestres kritik er hørt. For jeg har tidligere været ude og kritisere det lotterispil, som regeringen havde indført - med først alt for få penge, der var afsat til den grønne omstilling. Og dernæst at der var indført et 'først til mølle'-princip ved tildelingen", siger han til NB-Kommune.

1. februar tog det blot syv minutter, før Energistyrelsen havde modtaget ansøgninger til en sum, der svarede til fjernvarmepuljens samlede beløb på 150 millioner kroner. I alt sendte 41 fjernvarmeselskaber ansøgninger om i alt 399,9 millioner kroner, og mange søgte altså forgæves.

I et brev til indenrigsminister Sophie Løhde (V) og energiminister Lars Aagaard (M) beklagede Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup (K) sig over først til mølle-fremgangsmåden.

"Vi har to gange forsøgt at søge fjernvarmepuljen, desværre uden held. Held skriver jeg, for metoden til tildeling svarer mest af alt om et lotteri i en pulje, der desværre er alt for lille og i 2024 blev tømt syv minutter, efter at ansøgningsrunden åbnede. Efter min mening er det hverken en fair eller egnet måde for en offentlig forvaltning at administrere og gennemføre ansøgningsforløb på i omstillingsprocesser i milliardklassen," skrev Gøtterup i marts til de to ministre.

Stort behov

Ud over 265 mio. kr. til dækning af de overskydende ansøgninger fra februar, har aftalepartierne afsat yderligere cirka 200 millioner kroner i 2025 til nye ansøgere.

Kenneth Gøtterup var en af 14 borgmestre, der sammen med 12 varmeselskaber i efteråret 2023 sendte et opråb til regeringen om, at der var afsat for få penge til udrulningen af fjernvarme. De opfordrede regeringen til at udvide puljen med i alt 720 millioner kroner over to år - altså flere penge, end der nu er afsat. Om finansieringen nu er tilstrækkelig med gårsdagens aftale, har Dragørs borgmester svært ved at vurdere.

"Jeg har en forventning om, at forligspartierne har et overblik over behovet," siger han.

Regeringen pålagde under energikrisen i 2022 kommunerne at udarbejde varmeplaner, der skulle lægge grunden til en hurtig udfasning af russisk naturgas. Mange lokalområder var ivrige efter at opfylde det landspolitiske ønske og konvertere naturgas til fjernvarme.

"Selv under sædvanlige forhold ville det være en kæmpe opgave. Men når Folketinget vælger at forcere opgaven, stiger anlægsomkostningerne tilsvarende i et hvidglødende marked. Derfor er det helt afgørende, at fjernvarmepuljen holder hånden under projekterne," skrev de 14 borgmestre i efteråret til bl.a. finansminister Nicolai Wammen (S) og Lars Aagaard (M).

Det fremgår ikke af aftalen, hvordan fjernvarmepuljen i 2025 skal fordeles. Kenneth Gøtterup forventer, at Energistyrelsen skrotter først til mølle-modellen.

"Den tildelingsmodel er i min optik helt vanvittig at bruge i en omstillingsproces af kritisk infrastruktur. Måske er jeg naiv, men jeg har forhåndsdiskonteret, at man vel ikke gentager metoden med først til mølle. Jeg håber, man har taget ved lære af forløbet - jeg kan ikke forestille mig andet," siger borgmesteren til NB-Kommune.

Fjernvarmeselskabet i Dragør, hvor der ikke tidligere er lagt rør til fjernvarme, er afhængig af at opnå en tilslutning på cirka 70 procent af husstandene. Med en forventning om at kunne indregne et tilskud fra fjernvarmepuljen, kan selskabet udarbejde et nyt projekt, som kan sendes i udbud senere på året.

Og interessen er stor. I morgen aften er kommunen med til at arrangere et informationsmøde, hvor samtlige 450 pladser er reserveret, og det er besluttet, at der skal holdes endnu et møde om kommunens varmeplaner, der skal udrulles over flere etaper.

"Jeg tænker, at borgerne vil tage positivt imod det," siger Kenneth Gøtterup om tilskuddet fra staten.

Vigtigt for V-minister

Glæde over fjernvarmeaftalen er der også i regeringen.

"Jeg er særligt glad for, at vi prioriterer flere midler til fjernvarme, så flere danske familier kan skifte fra gas til fjernvarme," siger økonomiminister Stephanie Lose (V) om aftalen, der finansieres af en forhøjelse af dieselafgiften.

"For at nå i mål med den grønne omstilling er vi nødt til at gøre det grønne valg lettere. Det gør vi med aftalen i dag. Vi forhøjer dieselafgiften som led i at nå vores klimamål i 2025 og 2030 og poster flere penge i fjernvarmepuljen. Det er grøn handling, der virker," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i pressemeddelelsen.

Ikke alle steder mødes fjernvarmeaftalen dog med tilfredshed. Den borgerlige tænketank Cepos kalder den "en hovsa-løsning".

"Omstillingen i varmesektoren bør drives af varmepriserne, herunder CO2-afgiften, ikke af tilskudsordninger, som ovenikøbet rammer ret tilfældigt,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos i en pressemeddelelse.

SF, De Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre har sammen med SVM-regeringen indgået aftalen om fordelingen af de fem milliarder kroner fra det grønne råderum.

Der har været afsat i alt knap 1,4 mia. kr. (inkl. administration) til fjernvarmepuljen i perioden 2021-2024, oplyser Finansministeriet. Den nye aftale dækker udgifter frem til 2030, heriblandt afledte afgiftstab.