Borgmester Mogens Christen Gade (th.) og
områdedirektør i Danske Bank Jesper Lehmann satte tirsdag deres underskrifter på aftalen, der i første omgang løber i fire år.

Borgmester Mogens Christen Gade (th.) og områdedirektør i Danske Bank Jesper Lehmann satte tirsdag deres underskrifter på aftalen, der i første omgang løber i fire år. - Foto: Jammerbugt Kommune

Nordjysk kommune skifter bank

Udgivet: 03/04/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Fremover er det Danske Bank, som kommer til at stå for Jammerbugt Kommunes bankforretning og kapitalforvaltning.

Det meddelte kommunen tirsdag. Aftalen løber fire år, og der er mulighed for forlængelse i yderligere to år.

Hidtil har Jammerbugt Kommune været kunde hos Sparekassen Danmark, der er udsprunget af flere bankfusioner i Nordjylland og på Fyn.

Da kommunen skulle udvælge leverandøren til selve bankforretningen, blev der lagt vægt på de samlede omkostninger, kvaliteten af den tilbudte online-bank og muligheden for, at Jammerbugt Forsyning kan få de samme vilkår som Jammerbugt Kommune, oplyser kommunen.

I forhold til kapitalforvaltningen var kriterierne tilbuddets samlede omkostninger, den overordnede kvalitet samt aktieporteføljens CO2-aftryk. For nylig vedtog Jammerbugt Kommune en ny finansiel strategi.

”I Jammerbugt Kommune ser vi nu frem til et godt samarbejde med Danske Bank, ligesom vi i seks år har haft det med Sparekassen Danmark, vores nuværende bankforbindelse,” siger borgmester Mogens Christen Gade (V) i en pressemeddelelse.

Sidst opdateret: 03/04/2024 - 10:23

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]