Et old boys-hold træner her i Karlslunde syd for København.

Et old boys-hold træner her i Karlslunde syd for København. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Flere end nogensinde dyrker foreningsidræt

2,4 millioner danskere var i 2023 medlem af en idrætsforening i Danmark, viser opgørelse fra DIF og DGI. De seneste to år har givet en samlet vækst på næsten 200.000 medlemmer.

Udgivet: 04/04/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det er populært som aldrig før at dyrke foreningsidræt.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI over det samlede medlemstal i de danske idrætsforeninger i 2023.

Sidste år havde idrætsforeningerne rundt omkring i landet en samlet tilgang på 85.261 medlemmer, så det samlede antal nåede op på rekordhøje 2.424.915 medlemmer, oplyser DIF og DGI i en pressemeddelelse.

Den største idræt er fodbold, som sidste år blev dyrket af 383.941 danskere. Det var små 14.000 mere end i 2022. Gymnastik var med 302.869 medlemmer den næststørste foreningsidræt i Danmark i 2023 efterfulgt af svømning, fitness og golf.

Især drenge og mænd er glade for at få sved på panden ude i de danske sportshaller og på landets baner. Opgørelsen viser, at de danske foreninger havde 1.370.537 mandlige medlemmer og 1.050.233 kvindelige.

Børn i alderen fra syv til 12 år tegner sig som den største aldersgruppe i de danske idrætsforeninger med 433.443 medlemmer.

Coronapandemien i 2020 og 2021 ramte foreningsidrætten hårdt, men siden krisen slap sit tag i Danmark er danskerne strømmet tilbage.

Fakta: De fem største idrætter i 2023

Udvikling fra 2022 i parentes:

1. Fodbold: 383.941 (+13.997).

2. Gymnastik: 302.869 (+19.972).

3. Svømning: 255.745 (+5213).

4. Fitness: 207.070 (+26.815).

5. Golf: 167.408 (-2146).

jornns/ritzau/

Sidst opdateret: 04/04/2024 - 12:16

Emner: Kultur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]