Anholt i Kattegat er en af de tre nominerede til prisen som Årets Ø 2024-25.

Anholt i Kattegat er en af de tre nominerede til prisen som Årets Ø 2024-25. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Disse tre øer er nomineret som Årets Ø

Præmien for at blive kåret som Årets Ø 2024-25 er en stor fest for øens beboere.

Udgivet: 03/04/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Anholt, Aarø og Tunø er i år nomineret til prisen som Årets Ø 2024-25.

Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer står for prisuddelingen, og præmien til vinder-øen består af "en kæmpe fest" og 50.000 kroner.

Anholt, Aarø og Tunø, der hører til henholdsvis Norddjurs, Haderslev og Odder Kommune, har det til fælles, at beboerne gør en kæmpe indsats for at holde øerne levende året rundt, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Endelave, Strynø og Omø er løbet med hæderen, de første tre gange, den er uddelt. Årets vinder offentliggøres midt i maj.

Fakta

Derfor er de tre øer nomineret

  • Komitéen har nomineret Anholt, fordi den på trods af at være Danmarks mest isolerede ø med tre timers færgesejlads til fastlandet er fyldt med gode aktiviteter og et særligt sammenhold. Det viser sig ved alle øens aktiviteter lige fra konkurrencer som ‘Anholt har talent’, det rige liv på øens skole og det hårde arbejde for kystsikring af Anholt. Alle vigtige ting hvis Anholt skal fremtidssikres. Komitéen anerkender også det vigtige ønske til, at præmiepengene skal bruges til at arbejde videre med planer om at få opført et moderne og bæredygtigt boligfællesskab med plads til børnefamilier og seniorer.

  • Komitéen nominerer Aarø på baggrund af øens langsigtede planer for at fremtidssikre det aktive ø-samfund. Med masser af fælles aktiviteter for alle aldre til større indsatser med havneudvidelse og flere boliger på Aarø. Alt det gør samlet set, at komitéen anerkender beboernes indsats gennem årene, der nu også i forbindelse med Aarøs beboerforenings 50-års jubilæum sætter retning for nye initiativer for fremtiden.

  • Tunø er nomineret, fordi øboerne med udgangspunkt i et stærkt fællesskab gør en stor og aktiv indsats for at vende en negativ udvikling til at skabe et rigt ø-liv hele året rundt med aktiviteter for enhver. Komitéen fremhæver, at de er imponerede af den målrettede indsats ved den igangsatte handlingsplan med fx flere boliger, udvikling af Tunø Havn samt et rigt foreningsliv med aktiviteter lige fra fællesspisninger, foredrag og til bankospil.

Sidst opdateret: 03/04/2024 - 10:04

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]