Debatten om KL's forhandlingstaktik op til årets økonomiforhandlinger igangsat af Bornholms Regionskommune har været god, mener KL-formand Martin Damm (V). Det endelige kompromis i form af et ændringsforlag - der blev vedtaget til Kommunalpolitisk Topmøde - giver nemlig KL-formandskabet et godt rygstød op til økonomiforhandlingerne.

"Vi gjorde os rigtig umage onsdag aften, da vi havde bestyrelsesmøde, for at undersøge, hvordan vi kan favne det her, så vi kan forene alle de her forslag, som kommunerne havde stillet. Den endelige tekst, som bestyrelsen formulerede, giver os selv et godt rygstød op mod økonomiforhandlingerne. Den blev netop formuleret på baggrund af medlemsinput og signalerer, at det også er de enkelte kommuner, der har været med til at levere det her bagtæppe frem mod økonomiforhandlingerne," understreger en glad og tilfreds Martin Damm (V) over for NB-Økonomi.

Ændringsforslaget fra KL-bestyrelsen kom, fordi kommunalbestyrelsen på Bornholm havde lagt et pres på KL for at skrue op for hårdheden frem mod økonomiforhandlingerne. Ud over det bornholmske forslag havde syv andre kommuner sendt forslag. KL's ændringsforslag var et forsøg at favne de forskellige forslag, og under stor enighed i salen blev KL's forslag vedtaget torsdag eftermiddag.

Finansministeren har hørt kommunernes frustrationer

Afstemningen og debatten har givet genlyd helt ind i regeringskontorerne, mener Martin Damm. Det kunne man ifølge KL-formanden allerede høre i finansministerens tale til topmødet, inden afstemningen var sat i gang.

"Man kunne godt høre i finansministerens tale, at det vidste han godt. Han sendte nogle positive signaler. Vi har før haft nogle finansministre, der sagde, at vi bare skulle tage os sammen i kommunerne. Nicolai Wammen anerkendte, at det specialiserede socialområde ikke hang sammen, det kunne man høre i talen," siger Martin Damm.  

"Hvis opfattelsen er, at hele skidtet er klynk, så er det sværere at have en debat med regeringen. Så jeg synes, at både bureaukrati-, administrations- og socialdelen var taget ned hos regeringen og fyldte i finansministerens tale."

At kommunerne oven på afstemningen nu kan stå samlet i forhandlingerne, er en klar styrke, forklarer Damm.

"Vores styrke er, at vi kan bringe virkeligheden ind. Kommunerne er kommet tilbage med nogle frustrationer, hvor de siger, at det ikke hænger sammen økonomisk. Vi er jo enige med forslagsstillerne i deres analyse. Nu er der sat ord på det, så det ikke bare er noget, der kommer i en tale engang imellem," siger han.

Det betyder også ultimativt, at KL kan forlade forhandlingerne uden at godkende en økonomiaftale, det er derfor, at der står i ændringsforslaget, at "KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer". Det er dog kun sket en enkelt gang i historien, og Martin Damm mener, at regeringen faktisk anerkender kommunernes udfordringer. Men derfor er man langtfra i mål, det er ikke nok at forstå problemerne, slår formanden fast.

"Nu skal det så omsættes til praksis, det bliver noget helt andet. Men andre gange har vi jo stået et sted, hvor regeringen slet ikke anerkendte, at der var et problem," siger han med henvisning til, at det er et noget bedre udgangspunkt, at både KL og regeringen forhandler ud fra samme analyse og udgangspunkt af kommunernes virkelighed.