Lærere og forældre er bekymrede for tilstanden i Greve Kommunes folkeskole, efter at tre skoleledere på tre af kommunens skoler på ganske kort tid har sagt op. Det skriver Sjællandske Nyheder.

En af de tre skoleledere er Christian Bruun-Andersen, der til Sjællandske Nyheder forklarer sin opsigelse med manglende ressourcer til at skabe nye tiltag, der kan komme skolens udfordringer til livs. De få penge betyder blandt andet, at der ikke er råd til at købe nye skolebøger til eleverne.

Ifølge formand for Greves Lærerforening Tina Beck-Nilsson, så har manglen på penge også været at finde i de to andre skolelederes opsigelsesbegrundelse.

"Vilkårene for at drive skole er virkelig trængte. Vi kan mærke, at flere lærere får stress og bliver sygemeldt på grund af et højt arbejdspres. Det er bekymrende", siger hun til Sjællandske Nyheder.

5000 kroner mindre end landsgennemsnittet

Tal fra KL's "Kend din Kommune 2024" viser, at Greve Kommune bruger omkring 5.000 kroner mindre per elev end gennemsnittet for kommunerne. Forskellen til landsgennemsnittet svarer til cirka 50 lærere, oplyser Greve Lærerforening i de lokale medier.

"Det, vi får at lave skole for, er ikke godt nok", siger Christian Bruun-Andersen, tidligere leder på Mosedeskolen, til Sjællandske Nyheder.

"Der er mange steder kun lige nok penge til at have én lærer per klasse. Vi kan se, at der er en vis personaleudskiftning. Nogle nyansatte lærere bliver ikke længe", supplerer Camilla Kruse, der er lærer og tillidsrepræsentant på samme skole.

Udgiftshop i 2024

Når kommunernes skoleudgifter sammenlignes hører det dog med til historien, at socioøkonomien har stor betydning for forbruget - og beboerne i Greve Kommune har en relativt gunstig socioøkonomisk profil.

Mange kommuner i hovedstadsområdet har skruet op for udgifterne til skolerne på det seneste, men Greve har ifølge de seneste budgettal holdt igen. Fra budget 2023 til budget 2024 har Greve Kommune blot øget folkeskoleudgifterne med 71 kroner per barn (i 2024-priser), viser tal fra Danmarks Statistik. Det er væsentligt under det gennemsnitlige niveau på landsplan, hvor kommunerne har øget skoleudgifterne inkl. specialundervisning med godt 1.000 kroner.

Som i de fleste andre kommuner er andelen af elever, der flyttes fra den almene folkeskole til specialtilbud, vokset i Greve på det seneste - med 0,4 procentpoint fra 2021 til 2022. Den stigende segregering presser økonomien på skoleområdet hårdt i hele landet.

Udvalgsformanden fremhæver de stigende udgifter til specialundervisning og det specialiserede område som årsagen til, at skolepersonalet oplever et pres i hverdagen.

"Vi har en plan for at knække kurven på det specialiserede børneområde, og vi er langt fremme. Hvis vi ikke gør noget, skal vi finde 150 millioner kroner på almenområdet. Fremover vil man ikke have to adskilte økonomiske kasser, men prøve at samle økonomien til almen- og specialområdet, blandt andet til tidlige indsatser og daglig hjælp", siger Claus Jensen (V), der er formand for skole-, børne- og ungeudvalget i Greve Kommune.