Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022 har kommuner og borgere i Sverige fået informationer om, hvordan de skal forholde sig til et stigende trusselsbillede.

I Helsingør Kommune har kommunalbestyrelsen misundeligt set over sundet mod nabolandet og Helsingborg. I Helsingborg har man derudover siden krigens begyndelse afsat over 60 millioner kroner til at gøre sig klar til krise - og i værste fald krig. Det drejer sig blandt andet om at sikre forsyningen, udvide diesellagre og installere nødgeneratorer på eksempelvis plejehjem. Det skriver Helsingør Dagblad. Den svenske stat har bidraget til at dække kommunernes udgifter

Men i Helsingør står man mere alene. For eksempel mod truslen for et hybridangreb, hvor udøverne sigter efter at destabilisere dansk infrastruktur som vand, el, internet, mobilnet og den slags. Det siger Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør Kommune.

"Danmark skal så meget op i gear. Det handler om rettidig omhu og om at sikre de elementære ting som vand og el. Det er fornuftigt fra centralt hold at orkestrere en styrkelse af beredskabet. Det gør de på den anden side af Øresund, og det har altså ikke skabt en vild frygt hos svenskerne," siger borgmesteren til Helsingør Dagblad.

Også Socialdemokratiet i øresundskommunen mener, at det kalder på en national handlingsplan:

"Vi skal ikke enkeltvis ude i kommunerne gå i beredskabs-mode og gøre noget forskelligt. Det er en national handleplan, der skal til. Statsminister Mette Frederiksen har opfordret borgerne til at være klar, hvis vandforsyningen svigter. Og jeg har selv konstant 10 liter vand stående i kælderen. Det er bare snusfornuft," siger Thomas Horn (S) til dagbladet.

Enhedslistens Malthe Jacobsen er til gengæld ikke bekymret.

"Vi skal passe på med at tale en krigstrussel mod Danmark op. Det er ikke noget, der tyder på, at den trussel er der. Der er en tendens i tiden til at opruste alt, hvad vi kan. Det er farligt," siger Malthe Jacobsen.

KL har for nylig opfordret staten til at skrue op for beredskabsindsatsen og gøre det klart, hvad kommunerne skal levere.

"Vi vil i kommunerne ikke stå i første række som nogen, der virker uforberedte. Vi har brug for at vide fra staten og Folketinget, hvad I forventer for pengene", sagde Frederikshavn-borgmester og formand for KL's klima- og miljøudvalg Birgit S. Hansen (S) ved et arrangement på Forsvarsakademiet om fremtidens trusler i forrige uge.

Indledende arbejde er i gang

Og noget er i gang på nationalt plan. Ifølge Jyllands-Posten arbejder myndighederne i form af Beredskabsstyrelsen i øjeblikket på en samlet plan med deltagelse af flere relevante styrelser, som skal øge danskernes hjemmeberedskab. Inspirationen kommer fra lignende indsatser i Sverige, Norge og Finland.

Kontorchef for beredskabsplanlægning og krisestyring i Beredskabsstyrelsen Johan Zilmer-Bülow siger, at det er for tidligt at sige, hvad arbejdet præcist munder ud i: 

"Det kan have forskellige former herunder en udbygget onlinekampagne, en form for pjece eller en anden fysisk omdelt kommunikation. Det kan også være en kombination af begge dele. Det er der endnu ikke truffet beslutning om," siger han til Jyllands-Posten.

Danmark har tidligere haft erfaring med en fysisk form for kommunikation. Under Den Kolde Krig i 1962 husstandsomdelte staten pjecen 'Hvis krigen kommer'.

Læs mere om pjecen fra 1962 her.