"Vi har det lidt som det barn, man ikke ser".

Sådan opsummerede Frederikshavn-borgmester Birgit S. Hansen (S) kommunernes opfattelse af deres position i den nationale sikkerhedsdebat, da KL og Forsvarsakademiet onsdag afviklede 'en diskussion om samfundssikkerhed i et kommunalt perspektiv'.

Debatten gav et klart indtryk af, at kommunerne og de lokale beredskaber føler sig overset og mangler instrukser fra staten i en tid, hvor forsvars- og sikkerhedspolitik præger den storpolitiske dagsorden.

Formiddagen bliver indledt med flere oplæg, der ridser det aktuelle trusselsbillede op - særligt med fokus på risikoen for et større hybridangreb, der er målrettet den kritiske infrastruktur.

I de kommunale beredskaber tages situationen meget alvorligt, fastslår Hovedstadens Beredskabs direktør, Jakob Vedsted Andersen.

"Jeg har aldrig set så mange røde advarselslamper blinke som lige nu. Derfor er det sindssygt vigtigt, at vi stopper op og spørger, hvad vi skal gøre", siger han i sit oplæg i Forsvarsakademiets auditorium.

Nøgleordet er forventningsafstemning

Både han og KL's repræsentanter efterspørger dagen igennem en klar strategi, som kan fastslå, hvad staten forventer af kommunerne i en krisesituation.

"Jeg kalder alle de her rapporter om trusler for en gratis omgang. Jeg får dem i hånden og spørger, hvad jeg skal med dem. Der mangler ét ord. Forventningsafstemning – både opad og nedad," siger Jakob Vedsted Andersen.

"Hvem pokker siger, hvilket niveau vi skal forberede os til. Det, synes jeg, mangler – og er en kæmpeudfordring".

Med et skolekridt tegner han på en tavle et diagram, der illustrerer et af de problemer, beredskaberne står med. Den ene kurve viser beredskabernes formåen, der er jævnt stigende. Men hældningen er stejlere på en anden kurve, der illustrerer omverdenens krav og forventninger - blandt andet som følge af en stigende kompleksitet i byggeriet, som brandvæsnet skal forholde sig til, power-to-X-anlæg, nye batteripakker og andre teknologiske nyskabelser. Alt sammen er med til at øge forventningerne op, pointerer beredskabsdirektøren.

De ekstra penge, som måtte følge med, går i høj grad til at implementere lovgivning, der dybest set ikke forbedrer beredskabet, siger han og nævner it-sikkerhed, GDPR-regler, arbejdsmiljøkrav som eksempler. Derimod mangler der i særdeleshed ressourcer til analyse og planlægning, påpeger han.

KL: Staten skal tage styringen

KL mener, at Folketinget bør tage den lokale beredskabsindsats mere seriøst og klart definere, hvad kommunerne skal kunne levere.

"Der er virkelig brug for, at nogen skal have fat i styrestangen. Her mener vi, at pilen peger på staten", siger Birgit S. Hansen, der er formand for KL's klima- og miljøudvalg, som beredskaberne hører ind under.

"Vi vil i kommunerne ikke stå i første række som nogen, der virker uforberedte. Vi har brug for at vide fra staten og Folketinget, hvad I forventer for pengene", tilføjer hun.

Apropos penge mener kommunerne, at de skal modtage en del af de ekstra 155 milliarder kroner, som en forligskreds i Folketinget har afsat ekstra til forsvarsområdet. Uden forhøjede budgetter er det kommunerne, der kommer til at stå for skud for frustrerede borgeres kritik, spår borgmesteren.

"Det kender vi alt for godt fra andre områder. Derfor vil vi have snablen ned i de 155 milliarder", siger Birgit S. Hansen.

Man kunne tro, at beredskabscheferne har en ønskeliste klar til Folketinget. Men sådan forholder det sig ikke, hvis man spørger Jakob Vedsted Andersen fra Hovedstadens Beredskab.

"Hvis jeg blev spurgt, ville jeg ikke kunne svare, hvad vi har brug for. Det ville være usagligt, når jeg ikke ved, hvad der forventes af os i beredskabet", siger beredskabsdirektøren.

Alle forsvarsordførerne var inviteret til at deltage i arrangementet på Forsvarsakademiet. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre var den eneste, der takkede ja til at tale ved mødet.