Det går den forkerte vej på specialundervisningsområdet, der generelt presser stadig flere kommuner økonomisk, skriver NB-Social.

I 2023 stadfæstede Nævnet for Specialundervisning kun 39 procent af kommunernes afgørelser. I 2022 stadfæstede nævnet ellers hele 52 procent af de påklagede afgørelser. Det kan man læse i Klagenævnet for Specialundervisnings årsrapport for 2023.

I årets løb modtog nævnet 448 klager, hvilket er en stigning sammenlignet med 2022. Langt de fleste af klagerne drejede sig om specialundervisningen i folkeskolen, som det også har gjort de øvrige år.

Nævnet har realitetsbehandlet 299 af sagerne og altså stadfæstet 39 procent af afgørelserne. Til gengæld er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet. I 2022 var den på 5,7 måneder, mens den i 2023 er på 4,7 måneder.

Det er særligt ved folkeskolesagerne, der er sket en stigning i ændringsprocenten. Hvor nævnet i 2022 ændrede 36 procent af sagerne, var det i 2023 ca. 44 procent.

Flere sager om børn, der ikke vil i skole

Gennem de senere år har nævnet behandlet flere sager om børn, der gennem længere tid ikke har været i skole. Den tendens gjorde sig også gældende i 2023, hvor barnet i 46 ud af de 218 behandlede folkeskolesager ikke var i skole under sagens behandling.

Nævnet ser en tendens i 2023, hvor flere kommuner arbejder med såkaldte fleksible løsninger i deres tilrettelæggelse af specialundervisningen på almindelige folkeskoler. Blandt andet etableringen af særlige undervisningstilbud tæt på det almene - uden for kategoriseringen af specialundervisningstilbud, der er beskrevet i bekendtgørelsen.

På STU-området (særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse) er der en stigning i hjemvisningsprocenten. Nævnet hjemviste knap 21 procent af sagerne i 2023 - det svarede til 11 sager. I 2022 blev kun en sag hjemvist.

Rapporten viser, at der i omkring 37 procent af de realitetsbehandlede sager har været fejl i kommunens sagsbehandling. Det er oftest utilstrækkelige sagsoplysninger. Den fejl har udgjort omkring halvdelen af de formelle fejl.