På Fanø og Mors overvejer politikerne for tiden at gøre byrådet mindre, og inden for det seneste år har flertal i Vordingborg og Rebild besluttet at reducere antallet af folkevalgte.

Tendensen er ikke ny, men udviklingen har været sat på pause i nogle år. I den første valgperiode efter kommunesammenlægningerne fra 2005-08 var der på landsplan 2.522 folkevalgte i de 98 kommuner. Herefter skrumpede mange byråd, og i dag har kommunalbestyrelserne tilsammen 2.436 medlemmer - en samlet tilbagegang på 86 medlemmer.

På dette kort kan man se, hvor mange kommunalpolitikere der er valgt i hver kommuner i denne valgperiode.

Som det ses af kortet, er byrådene generelt relativt små i hovedstadskommunerne, hvor flere relativt befolkningsrige kommuner som Gentofte, Rødovre og Tårnby nøjes med 19 byrådsmedlemmer, hvilket er det lavest mulige antal for kommuner med over 20.000 indbyggere.

Fuldt hus i Tønder

Omvendt forholder det sig i Jylland og på Fyn, hvor vælgerne er spredt over et betydeligt større areal, og politikerne skal forholde sig til flere separate lokalsamfund. Tønder Kommune på knap 37.000 borgere er, målt på indbyggertal, den mindste kommune med de maksimalt tilladte 31 byrådsmedlemmer. I Assens og Mariagerfjord på cirka 41.000 indbyggere vælges 29 politikere - i ganske mange større kommuner klarer de sig med færre.

På kortet herunder sættes antallet af folkevalgte i kommunerne i forhold til indbyggertallet. I Gentofte Kommune er der 3.949 borgere per folkevalgt, i Tønder er tallet nede på 1.182, mens der i Kerteminde med 25 byrådsmedlemmer og Stuer, Lemvig og Morsø (alle med 21) er færre end 1.000 indbyggere per byrådsmedlem.

De fire største byer skiller sig meget ud. I Odense og Aalborg er der godt 7.000 borgere per folkevalgt, mens der går næsten 12.000 borgere på en folkevalgt i Aarhus og København, der med 55 medlemmer af Borgerrepræsentationen er noget særligt i kommunedanmark.

På plotdiagrammet herunder kan man få et indtryk af, om kommunerne har færre eller flere folkevalgte, end man kan forvente ud fra indbyggertallet.

Kommuner, der placerer sig til venstre for trendlinjen, har relativt mange byrådsmedlemmer, mens kommuner til højre har relativt få politikere, når der sammenlignes med den nationale tendens. Jo længere væk fra linjen, desto mere usædvanligt er kommunens politiske repræsentation.

Fire ekstra på Frederiksberg

Inden byrådsreduktionerne, som er truffet eller undervejs i denne valgperiode og slår igennem fra 2026, skal man flere år tilbage for at finde besparelser på byrådene.

I årene frem mod kommunalvalget i 2017 gik Lolland fra 31 til 25 byrådsmedlemmer, Bornholm fra 27 til 23, og Frederikshavn fra 31 til 29.

Op til valget i 2021 skrumpede ingen byråd. Tværtimod steg det samlede antal byrådsmedlemmer faktisk med fire, idet Frederiksberg, landets syvendestørste kommune, gik fra 25 til 29 kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Måske vokseværk i Høje-Taastrup

En anden hovedstadskommune med befolkningstilvækst kan være på vej til at gøre det samme. I maj besluttede byrådet i Høje-Taastrup at undersøge konsekvenserne ved at hæve antallet af byrådsmedlemmer fra 21 til 25 nærmere. Idéen blev fremsat af Esat Sentürk fra Radikale Venstre, og partierne var enige om at kigge nærmere på forslaget i Økonomiudvalget.

Flere partier understregede, at en udvidelse af byrådet ikke må føre til højere udgifter på politikerne, men det burde ikke være tilfældet, blev det fastslået under debatten.

”Det er heldigvis ikke muligt at hæve de samlede udgifter til politikervederlag, da et byråd maksimalt må modtage 305 procent af borgmesterens vederlag. Hvilket vi i Høje-Taastrup allerede modtager", sagde Emil Viskum (EL) ifølge sn.dk tilbage i maj 2023.