
En ny overenskomst mellem lærere og kommuner vækker både tilfredshed og skuffelse for en af parterne. - Foto: Kommunernes Landsforening
Ny læreroverenskomst: KL og fagforening gør forskel på folkeskoler og specialskoler
KL og Danmarks Lærerforening har indgået forlig om lærernes del af den kommunale overenskomst med et ekstra tillæg på 7.500 kroner til almindelige folkeskolelærere. Lærerforeningen har dog fundet flere ærgerlige hår i suppen.
Udgivet: 04/03/2024
Lærernes Centralorganisation og KL har skrevet under på et forlig om en ny læreroverenskomst, som vil komme til at gælde for langt den største gruppe af lærerne, skriver fagbladet Folkeskolen. Ud over de centralt aftalte forbedringer af løn, barselsorlov med videre, som er aftalt for alle kommunalt ansatte, betyder organisationsaftalen, at der for første gang vil være efteruddannelse med i lærernes overenskomst.
150 millioner kroner har parterne afsat til at lægge ind i Den Kommunale Kompetencefond hvert år. Og herfra vil den enkelte ansatte så fra næste år kunne søge om at få dækket faglige kurser af op til seks dages varighed.
I alt lå der 620 millioner kroner fra 2025 på forhandlingsbordet. Hovedparten går til et såkaldt almentillæg på cirka 7.500 kroner årligt. Disse penge skal løfte lønnen for ansatte på almindelige skoler og går altså ikke til ansatte på specialskoler.
"Det er udtryk for, at vi synes, lønforskellen mellem at arbejde på en specialskole og en almindelig folkeskole var blevet for stor", forklarer formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen til fagbladet Folkeskolen.
Pengene går altså kun til ansatte på almindelige skoler - også selvom man eventuelt underviser i specialklasserækken. Modtagerne af tillægget på de almene skoler omfatter udover lærerne også børnehaveklasseledere, og medarbejdere i PPR og UU-vejledere.
Forliget bygger oven på den generelle overenskomst på det kommunale område, som KL og Forhandlingsfællesskabet indgik for to uger siden med forbedringer af blandt andet løn og barselsvilkår for alle kommunalt ansatte.
Topforhandler for de kommunale arbejdsgivere Michael Ziegler tror på, at den nye aftale vil styrke lærerprofessionen, og at mange vil få glæde af muligheden for efteruddannelse:
”Der skal laves en uddannelsesplan for lærerne. Det kan gøres på en god og ubureaukratisk måde i forbindelse med MUS-samtaler. Vi tror, at det kan løfte kvaliteten og øge fastholdelsen”, siger Michael Ziegler og er også glad for, at en stor del af de penge, som er afsat til lærernes specielle forhold, er afsat til et tillæg på lønnen for alle lærere i den almindelige folkeskole.
”Det er supergodt og vigtigt, at vi kan fastholde lærere i den almindelige undervisning”, siger han.
Der er også indgået en ny aftale om aflønning til både dem, der organiserer og koordinerer lærerstuderendes praktik på folkeskoler, og de lærere, der har praktikanter eller underviser dem. Aftalen er ændret, så den passer til den nye læreruddannelse, hvor der studerende har mere praktik. Finansieringen kommer fra læreruddannelsesmidler, så den er ikke finansieret af de midler, der var afsat til lærernes overenskomstforhandlinger.
De ældste lærere må kigge forgæves i aftalen efter seniorforbedringer. Det var ellers noget, Lærerforeningen havde stillet krav om, fortæller Gordon Ørskov Madsen.
"Der har vi kæmpet en hård kamp allerede fra trepartsforhandlingerne. men vi har mødt nogle arbejdsgivere både i stat, regioner og kommuner, der bare sagde nej, nej og nej. Ikke alene vil de ikke give flere seniorfridage - de ville have omvekslet dem, der er, til en seniorbonus, hvilket vi dog fik forpurret. Men det var som at hamre på en mur, og det er jeg voldsomt træt af", siger Gordon Ørskov.
Heller ikke de nye, unge, lærere får den lærerstartsordning, som DLF havde stillet krav om. Aftalen rummer dog en enkelt forbedring for nyuddannede - nemlig at hvis man har arbejdet som ikke-læreruddannet lærer, vil man fremover få talt dén tid med som lønanciennitet, hvis man senere tager en læreruddannelse.
Formand: Et KL med lave ambitioner
Formanden for Danmarks Lærerforening synes generelt, at han er blevet mødt af et KL med ’meget lave ambitioner’, siger han på fagforeningens egen hjemmeside:
”Det ærgrer mig, at vi ikke er nået i mål med at løse nogle af de helt store udfordringer, vores medlemmer står overfor. Vi er mødt frem til forhandlingerne med krav til både lærerstartsordninger, forbedrede seniorvilkår og endnu større forpligtelser i forhold til arbejdstidsaftalen. Men her har vores ambitioner ligget på et helt andet niveau end arbejdsgivernes,” siger Gordon Ørskov Madsen, der håber at nå længere om to år:
”Jeg er godt tilfreds med resultatet, som samlet set løfter lønnen markant, ikke mindst for lærere, børnehaveklasseledere og UU-vejledere på almenområdet, og som giver vores medlemmer bedre muligheder for at få faglig kompetenceudvikling. Samtidig har vi forhøjet fritvalgstillægget, vi har aftalt en mere forpligtende opfølgning på vores arbejdstidsaftale, og vi får en praktikaftale, som understøtter ambitionerne om en styrket læreruddannelse. Det har været tiltrængt,” siger Gordon Ørskov Madsen til Lærerforeningens hjemmeside.
Samlet set er Gordon Ørskov Madsen dog tilfreds:
"Selvfølgelig er aftalen udtryk for nogle kompromiser, men i alt er jeg tilfreds med den her aftale", siger lærerformanden.
Sidst opdateret: 04/03/2024 - 13:09












































