Landets kommuner har forskellige tilgange til skolestruktur. Sidste år vedtog Aalborg skolesammenlægninger, mens Esbjerg samtidig varslede et opgør med kommunens storskoler. Torsdag nåede skolestruktur den kommunale dagsorden i København. Her stemte borgerrepræsentationen enstemmigt for at undersøge mulighederne for at opdele kæmpeskolen Harrestrup Å skole i Valby i tre mindre skoler.

Harrestrup Å Skole blev til i 2022, efter at Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole blev sammenlagt, og til daglig er dens omkring 1200 elever fordelt mellem blå og grøn afdeling, og planen har været at udvide skolen med en tredje afdeling på en ny matrikel i 2026.

I skolens halvandet år lange levetid har otte afdelingsledere sagt op, og i starten af året henvendte ansatte sig til skolebestyrelsen i et bekymringsbrev. Et bekymringsbrev, der ifølge Enhedslistens borgerrepræsentationsmedlem Gorm Anker Gunnarsen ikke blev loyalt fremlagt for skolebestyrelsen.

Det er ikke kun de ansatte, der har forsøgt at råbe ledelsen op. I januar kunne Politiken fortælle, at forældre i et bekymringsbrev til skoleledelsen havde udtrykt frygt for, at deres børn ville få varige fysiske og psykiske mén af deres skolegang på Harrestrup Å.

I Borgerrepræsentationen vandt bekymringen gehør.

"Det løber mig koldt ned ad ryggen, når skolerne navngives afdeling grøn og afdeling blå" sagde Jens-Kristian Lütken (V) på mødet med henvisning til den identitetsfølelse, der knytter sig til et lokalområdes skole.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) var glad for forslaget om at inddrage forældre og skolens øvrige parter i en ny løsning, men mindede Borgerrepræsentationen om, at en ny, decentral løsning vil kræve finansiering. Han gjorde samtidig opmærksom på, at kommunen i lyset af bekymringerne og medieomtalen har sat mange ting i gang og blandt andet indsat en HR-taskforce og rykket forvaltningen tættere på skolen.

Radikales Kashif Ahmad var enig i, at det var vigtigt at få gjort noget ved problemet på Harrestrup Å Skole, men bad samtidig om, at man respekterer, at det tager tid at opbygge en god skole, så længe det ikke går ud over elevernes trivsel og faglighed.

Den politiske strukturdebat finder sted midt i en brydningstid. I fredags, 1. marts, tiltrådte fire nye afdelingsledere på kæmpeskolen.

Elevflugt i Aalborg

I Aalborg har en beslutning om at sammenlægge skoler skabt bekymring på forhånd. Sidste år besluttede Aalborg Byråd at sammenlægge fire skole til to fra begyndelsen af næste skoleår. Det er særligt sammenlægningen af Byplanvejens Skole og Seminarieskolen, der for fremtiden kommer til at hedde Solbakkeskolen, der har skabt røre i vandet. Forældre har demonstreret foran rådhuset, og ifølge Nordjyske blev mere end 100 af Byplanvejens Skoles elever udmeldt i kølvandet på sammenlægningen.

Trods den massive modstand er der ikke blevet sat en stopper for skolesammenlægningen. Morten Thiessen (K), der er rådmand for børn og unge i Aalborg Kommune, indrømmede til Nordjyske, at han ikke havde forventet størrelsen på elevflugten.

"Jeg kan kun beklage, at man i stedet for at rykke sammen i bussen, så skynder sig væk fra den", sagde han til Nordjyske.

Tilbage til lokalledelse

I Esbjerg har man valgt at gå den modsatte vej og bevæge sig væk fra konceptet med store skoleklynger under én ledelse. I forbindelse med efterårets budgetforhandlinger blev det besluttet, at kommunen opløser syv storskoler og går tilbage til 24 mindre lokale skoler.

Et kritikpunkt ved storskolerne har været, at skoleledelsen er kommet for langt væk fra eleverne, men det vil være fortid, skriver JydskeVestkysten. Den nye skolestruktur vil betyde, at elever og lærere kan se frem til en mere lokal ledelse.En lignende udvikling er sket i Glostrup Kommune, hvor man i 2012 samlede distriktsskolerne under en skoleleder. Nu skal man tilbage til en struktur, hvor kommunens fem skoler har egen skoleleder. Til Folkeskolen forklarede formand for børne- og skoleudvalget Emilie Sloth (R), at det har været for svært at fastholde skoleledere siden sammenlægningen.