
Løhde: Derfor gør kommunalfuldmagten forskel på Ukraines og Israels flag
Morten Messerschmidt har nu fået svar på, hvorfor kommuner har lov til at flage med de ukrainske farver, mens hans mors medlemsforslag om at hejse Israels flag ved rådhuset i Frederikssund måtte afvises af byrådet.
Udgivet: 12/02/2024
”Vil ministeren oplyse, hvorfor det er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten at flage med det ukrainske flag, men ikke at flage med det israelske flag?"
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har nu besvaret dette spørgsmål, som Morten Messerschmidt (DF) stillede, efter at hans mor, Inge Messerschmidt (DF), der er byrådsmedlem i Frederikssund Kommune ikke kunne få optaget sit forslag om at hejse Israels flag ved rådhuset på byrådets dagsorden.
Efter et langt tilløb over to sider slutter Sophie Løhde med at fastslå, at flagning ses som en udenrigspolitisk tilkendegivelse, der som udgangspunkt kun tillades, hvis den er på linje med regeringens og Folketingets politik.
”Flagning med en anden nations flag på en kommunal bygning eller en kommunal grund kan ifølge kommunalfuldmagtsreglerne efter omstændighederne udgøre en udenrigspolitisk tilkendegivelse. Flagning med det israelske eller palæstinensiske flag kan således efter kommunalfuldmagtsregler efter omstændighederne udgøre en udenrigspolitisk tilkendegivelse. Det er i den forbindelse Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det kan lægges til grund, at kommuners flagning med det ukrainske flag er i overensstemmelse med regeringens og Folketingets udenrigspolitiske tilkendegivelser om Ukraine”, skriver Sophie Løhde.
Afgrænsning mellem stat, regioner og kommuner
I svaret forklarer hun, at det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner ikke kan beskæftige sig med udenrigspolitiske anliggender, da det er en statslig opgave.
”Afgrænsningen mellem kommunale opgaver og statslige eller regionale opgaver beror på lovgivningsmagtens fastsættelse af, hvilke opgaver der henhører under henholdsvis kommuner, regioner og stat. Kommunestyret er i overensstemmelse med det kommunalretlige almennytteprincip opbygget med henblik på at varetage fællesskabsopgaver for et geografisk afgrænset lokalsamfund, hvorimod staten varetager opgaver, der vedrører hele landet”, skriver Sophie Løhde (V).
Som eksempel på en sag, hvor kommunerne skal holde sig tilbage, nævner hun kommuners mulighed for lovligt at erklære sig for atomvåbenfri zoner. Det fastslog indenrigsministeren i 1983, at kommuner ikke må.
”Sagen illustrerer, at også udenrigspolitiske tilkendegivelser, der ikke i sig selv har retlig betydning, er omfattet af det kommunalretlige forbud mod, at kommuner varetager udenrigspolitiske hensyn”, skriver Løhde.
Hun tilføjer, at udgangspunktet i "helt særlige tilfælde" kan fraviges. Det er i de tilfælde, hvor regeringen med bred opbakning fra et flertal i Folketinget opfordrer kommuner til at handle på en bestemt måde for at varetage udenrigspolitiske hensyn. Det skete blandt andet, da daværende indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) 4. marts 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine i et brev til borgmester Jacob Bundsgaard (S) henstillede til, at Aarhus Kommune enten opsagde eller suspenderede kommunens venskabsbysamarbejde med Sankt Petersborg.
”Kommuner kan således med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler varetage udenrigspolitiske hensyn i tilfælde, hvor regeringen med bred opbakning fra et flertal i Folketinget opfordrer kommuner til at handle på en bestemt måde”, skriver Sophie Løhde.
Boykot af varer
Kommuner kan også varetage udenrigspolitiske hensyn, hvis det sker i overensstemmelse med en vedtagelse fra Folketinget, fastslår Sophie Løhde og nævner et eksempel er fra 2014, der også involverer Aarhus Kommune. Kommunen havde besluttet ikke at købe varer produceret i israelske bosættelser på Vestbredden. Selvom der var tale om en udenrigspolitisk tilkendegivelse, meddelte indenrigsminister Morten Østergaard (R), at den var lovlig, fordi det kommunale tiltag var i overensstemmelse med en udenrigspolitisk vedtagelse i Folketinget
Hele Sophie Løhdes svar til Morten Messerschmidt kan læses her.
I flere andre kommuner har byrådspolitikere under krigene mellem Ukraine og Rusland samt Hamas og Israel ønsket at komme med markeringer, der knytter sig til udenrigspolitik. Ankestyrelsen har derfor for nylig bebudet, at der arbejdes på en vejledning om, hvilke muligheder og begrænsninger kommunalbestyrelserne har, når politikere ønsker at bevæge sig ind på dette felt. I samme ombæring oplyste Ankestyrelsen, at dens kommunale tilsyn har verserende sager om vedtagne byrådsbeslutninger fra Næstved og Albertslund kommuner.
Sidst opdateret: 12/02/2024 - 10:33












































