Regeringen har en fin ambition i udspillet i forhold til at ville levere helhedspleje til borgerne, så der i højere grad kommer kendte ansigter i de ældres hjem. Men det virker ikke til, at det er helhedspleje, når sygeplejen ikke er tænkt med.

Sådan lyder den største udfordring ved regeringens ældreudspil ifølge projektchef Pia Kürstein Kjellberg fra VIVE, som har forsket i sundheds- og ældreområdets organisation, styring og ledelse i over 25 år.

Det skriver NB-Ældre.

“Efter min mening er den helt store problemstilling, at ældreloven virker til at have en blind vinkel over mod alt, hvad der handler om borgerens behov i forhold til sygdom og sundhed,” siger hun.

“Når man kender de borgere, der modtager hjemmepleje og bor på plejecenter, så ved man, at det ikke er raske ældre. Det er ældre med sammensatte sygdomsmæssige problemstillinger, og mange med kognitiv funktionsnedsættelse i form af demens. Det virker som om, at dem, regeringen gerne vil skabe bedre ældrepleje til, det er de raske ældre, der selv kan bestemme. Men det matcher ikke nødvendigvis de borgere, der er i ældreplejen og på plejecentre,” siger hun.

Regeringen præsenterede sit udspil til en ældrereform i tirsdags, og her var et af initiativerne at indføre helhedspleje. Men sundhedsloven og derfor sygeplejerskerne er ikke en del af ældrereformen, hvilket er blevet kritiseret fra flere sider.

Faste teams - eller faste tværfaglige teams

Pia Kürstein Kjellberg stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvad regeringen egentlig mener med faste teams - er det faste teams, eller faste tværfaglige teams?

“Vi ved, at de bedste resultater opnås i faste, tværfaglige teams. Regeringen vil gerne opnå de positive resultater, der er ved den organisering, men hedder det så kun faste teams. Hvis du skal have høj kvalitet i indsatsen, så skal det være en tværfaglig indsats,” siger hun og understreger, at sygeplejerskerne også skal være med.

“De vil tage det, der står i serviceloven, men ikke det, der står i sundhedsloven. Det er en skæring, der rammer skævt i forhold til de ældres behov,” siger hun.

Selvbestemmelse inden for rammer

I forhold til regeringens ønske om mere selvbestemmelse til at ældre, så er idéen også fin ifølge forskeren.

“Det er meget vigtigt, at man også får lavet en forventningsafstemning med borgerne, der går i retning af, at det ikke er det helt store tag selv bord, de får. Ellers kan de ældre få fuldstændige urealistiske forventer og tro, at de nu har fået en offentlig betalt besøgsven,” siger forskeren.

Om det sker på nationalt eller kommunalt niveau, er mindre væsentligt, men det skal ikke være de udførende medarbejdere, som skal bruge tid på at diskutere med borgeren om urealistiske forventninger, pointerer Pia Kürstein Kjellberg.

Det er også vigtigt, at der lægges en faglig vurdering ind over den indsats, der tilbydes til borgerne.

“Selvfølgelig skal indsatsen tilrettelægges med borgerne. Men der er borgere, som gerne vil blive liggende i sengen hele dagen. Så vil der komme et tidspunkt, hvor man ud fra en faglig vurdering vil sige, at det måske ville være en god ide at komme ud af den seng. Så handler opgaven om at motivere til at komme ud af sengen,” siger Pia Kürstein Kjellberg.