Et hovedfokus på KL’s Børn & Unge Topmøde er den stigende andel elever, der udsluses til specialtilbud, og de økonomiske konsekvenser for kommunerne. 24 procent af folkeskolens udgifter bruges uden for almenområdet – og specialelevernes del af kagen er stigende, fordi segregeringsgraden vokser år for år.

Ved topmødet spurgte KL’s børne- og undervisningsformand, Thomas Gyldal Petersen (S), om det er en dagsorden, regeringens repræsentant har tænkt at kaste sig fuldhjertet ind i. Mattias Tesfaye (S) svarede bekræftende.

”Det, synes jeg, er en af folkeskolens største udfordringer, og jeg vil meget gerne være med til at løse den. Vi kan ikke inkludere 100 procent, men vi gør det ikke godt nok nu”.

Inklusion fyldte også meget i årene med Helle Thorning-Schmidt ved roret, men indlemmelsen af udfordrede børn af klasserne blev mødt af meget kritik fra skoleverdenen, og siden da er pendulet svinget den anden vej.

Hvis inklusion igen skal være et buzzword i folkeskolen – hvad det tyder på – forventer Mattias Tesfaye, at det denne gang vil gå bedre.

”Vi lykkedes ikke med at gøre det på en meningsfuld måde, fordi vi satte et mål (96 procent, red.) for, hvor mange der skulle inkluderes i de almindelige klasser uden at have værktøjerne til at lykkes. Det tror jeg i højere grad, vi har nu”, siger han.

Han begrunder optimismen med erfaringerne fra co-teaching, nest-klasser og lokale forsøg.

”Der er så mange gode eksempler efterhånden, at vi kan sige, at vi forsvarligt kan inkludere flere end i dag”, lød det fra Tesfaye.

Han kom med et konkret eksempel, hvordan man kan organisere en årgang, så udgifterne til specialundervisning ikke fortsætter med at stikke af: Skolen kan oprette en normal 1.a og 1.b, og en 1.c, hvor der måske kun er 16 elever, hvoraf fire elever har brug for speciel opmærksomhed, som kræver flere lærer- eller pædagogtimer (dvs. en Nest-klasse med tolærerordning).

”Samlet set kan den model godt finansieres, hvis de fire ikke skal køres til et dyrt tilbud”, forklarede ministeren som et billede på, at øget forebyggelse og inklusion kan lade sig gøre uden at tilføre mange flere penge til skolerne.

Gyldal: Frigør os fra puljekrav

Da først økonomien var bragt op, så Thomas Gyldal sit snit til at lufte en typisk kommunal frustration – øremærkede puljer fra Christiansborg. Han havde på fornemmelsen, at Tesfaye ikke havde millioner med til kommunerne og gav derfor på KL’s vegne ”et gratis, godt tilbud” til Tesfaye. At 500 millioner kroner, regeringen har målrettet til turboforløb, sættes fri, så kommunerne kan bruge pengene, hvor det er mest relevant lokalt.

”500 mio. kr. til turboforløb, synes vi, rimer dårligt på frisættelse. Kan vi ikke snakke om, at nogle de penge, I har afsat, men desværre er kommet til at binde, kan blive frigjort?”, sagde Thomas Gyldal Petersen.

”Både og”, svarede Mattias Tesfaye, inden han forklarede, at han finder det vigtigt at sikre, at den halve milliard går til at hjælpe de cirka ti procent børn, der mangler grundlæggende færdigheder i dansk og matematik og derfor falder bagud i alle fag. Pengene rækker til at kunne give to elever fra alle landets klasser to ekstra lektioner om ugen på små hold i de to grundfag, tilføjede Mattias Tesfaye.

Det stod dog ikke helt klart, hvad han mente med det imødekommende ”både og”-svar til kommunerne, så efter debatten spurgte NB-Kommune ministeren, hvad der var ”den anden side af sagen”

”På den ene side vil vi godt holde fast i, at det handler om dansk og matematik, og at det handler om at hjælpe de elever, der har det sværest, og at puljen skal bruges på dem. Når der alligevel er et ”og”, så er det fordi, jeg har en oplevelse af, at nogle har taget det meget konkret, når jeg har sagt to elever i hver klasse to timer om ugen. Sådan er det på ingen måde ment. Det er bare et eksempel på, hvad 500 millioner rækker til”, siger Mattias Tesfaye til NB-Kommune.

Så kommunerne har med puljen en frihed til at gøre noget for de ti procent, der har det sværest?

”Ja”, siger børne- og undervisningsministeren.