37.226 gange rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab ud til potentielt forsømte eller nødlidende dyr i 2023.

Selvom tilskadekomne husdyr fylder en del i statistikken over udrykningerne, giver oversigten et godt indtryk af det vilde dyreliv, som kommunerne i planlægningen og som natur- og miljømyndighed skal tage højde for.

Når antallet af dyreredninger sættes i forhold til indbyggertallet, ligger Bornholm, Langeland og Odsherred højest.

Hovedparten af kommunerne med store behov for dyreredninger ligger på Sjælland og øerne, mens der er færre jyske kommuner helt i top. De øvrige kommuner i top 10 er Vordingborg, Fanø, Jammerbugt, Lolland, Faxe, Guldborgsund og Gribskov.

Tallene dækker antallet af sager, som Dyrenes Vagtcentral har givet videre til Dyrenes Beskyttelse beredskab af frivillige - kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere - eller Falck, når organisationen ikke havde hænder nok.

I absolutte tal havde Dyrenes Beskyttelse flest udrykninger i København, Aarhus og Aalborg - og færrest i de mindste ø-kommuner.

”Der kommer naturligvis flere henvendelser til Vagtcentralen 1812 i folkerige kommuner. Samtidig er det også lettere at finde frivillige til at påtage sig opgaven med at rykke ud til dyr i nød i fritiden. Vi arbejder dog på højtryk for at sikre en konstant og landsdækkende dyreredning,” siger dyreværnschef Yvonne Johansen i en nyhed udsendt af Dyrenes Beskyttelse.

Sættes antallet af dyreredninger i forhold til kommunens areal, bliver sammenhængen mellem menneskers færden og nødlidende eller forsømte dyr særligt tydelig.

Hjorte og katte er de to dyregrupper, som Dyrenes Beskyttelse oftest må rykke ud for at hjælpe eller tilse. De udgør til sammen 52 procent af sagerne.

For hjorte handlede tre fjerdedele af de 9.365 sager om påkørsler, mens det for kattene typisk er syge/skadede voksne eller efterladte killinger, som alarmerne drejer sig om.

Dyrenes Vagtcentral (1812) modtog godt 144.000 opkald sidste år. Dyreværnschefen lægger vægt på, at beredskabet har en enorm bredde.

"Det strækker sig fra vores kredsformænd, der også hjælper dyr og mennesker i sociale sager, til vildtplejeren, der plejer og genudsætter skadede musvåger. Alt sammen muliggjort af primært private donationer suppleret med en mindre og varierende støtte på finansloven", siger Yvonne Johansen.

De 37.226 dyreredningssager er lidt færre end de seneste to år. Behovet er størst i sommermånederne.