Der bruges mange flere penge på børn i daginstitutioner i 2024

Kommunernes budgetter på daginstitutionsområdet afspejler tydeligt, at 2024 er året, hvor kravet om minimumsnormeringer træder i kraft. Der er i alt afsat 1,3 mia. kr. mere end i 2023. Se her, hvordan det ser ud i din kommune.

Udgivet: 22/01/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

I stort set alle kommuner bliver der tilført en stor luns af budgetmidlerne i 2024, så der på landsplan er en stigning på 1,3 mia. kr. på trods af et faldende børnetal. Det betyder, at budgettet målt pr. barn i daginstitution stiger med over 5.000 kroner.

Det skriver NB-Økonomi.

De 1,3 mia. kr. svarer omtrent til det, der er blevet tilført kommunerne til at sikre minimumsnormeringerne i daginstitutionerne.

I kortet herunder kan du se udviklingen i din kommune fra 2023 til 2024 (artiklen fortsætter under kortet).

Der er afsat i gennemsnit godt 85.000 kr. pr. barn, med en variation fra 70.000 i Odder, Bønderslev og Faxe til over 100.000 kr. pr. barn i København og Langeland.

Når man ser bort fra de små ø-kommuner, er den største reduktion sket i Vesthimmerlands Kommune, hvor budgettet reduceres med knap 3.000 kr. pr. barn, men det kommer efter en stor forøgelse i 2023 på 10.000 kr. pr. barn.

I ti kommuner øges budgettet med mere end 10.000 kr. pr. barn, men i de fleste af disse kommuner har der været reduktioner i de foregående år.

Afgrænsning:

Udgifterne er opgjort som nettodrift fratrukket statsrefusion og afgrænset på funktionerne 5.25.10-5.25.19 undtagen 5.25.16 og 5.25.17, klubber og fritidsklubber. I alt 8 konti.

Sidst opdateret: 19/01/2024 - 12:44

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]