I dag sender vi mange elever i specialklasser og specialskoler, uden at det øger deres muligheder senere i livet. Den udvikling skal vi have vendt. Vi ønsker, at alle børn og unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt, trives og deltage i fællesskabet i folkeskolen.

Sådan lyder opråbet fra folkeskolens centrale parter, der sammen med Danske Handicaporganisationer nu præsenterer fem pejlemærker for fællesskabets folkeskole.

Pejlemærkerne peger på behovet for nytænkning både nationalt, kommunalt og lokalt og på investeringer i folkeskolen og det almene fællesskab.

”Jeg mener, at folkeskolen er vores allervigtigste samfundsinstitution. Den skal langt flere elever have glæde af at være en del af. Vi skal derfor have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov,” siger Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, i en fælles meddelelse.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, peger også på den økonomiske faktor:

"En folkeskole for alle kræver investering. Derfor vil jeg opfordre til, at vi løfter blikket og ser på de overbevisende resultater, der viser sig de steder, hvor man investerer i den inkluderende folkeskole. Her er et godt eksempel Gladsaxe, hvor en målrettet indsats med co-teaching allerede nu viser rigtig gode resultater. Men det kræver økonomiske investeringer i folkeskolen," siger Gordon Ørskov Madsen.

Fakta

Folkeskolens centrale parter, der er gået sammen om pejlemærkerne, er: Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL, Skolelederforeningen, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Danske Handicaporganisationer