Forældre til børn med særlige behov er ikke tilfredse med inklusionen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Skolebørn.

"Overordnet set: Synes borgere - særligt familierne og forældrene til børn med særlige behov, at det går godt? Vores undersøgelse viser, at det gør de ikke," siger formand for landsorganisationen Skole og Forældre, Rasmus Edelberg.

Edelberg mener blandt andet, at udførelsen af inklusionsreformen er dumpet, selvom idéen bag var god.

Han bliver bakket op af en anonymiseret forælder, der i undersøgelsen siger:

"Skolen har ikke de rigtige værktøjer, forståelse eller erfaring til at løse mit barns udfordringer og skabe trivsel. Kommunen tænker mere på at spare penge end på barnets udvikling og kaster bolden videre til forældrene.”

Netop økonomi spiller en stor rolle for, hvilken støtte inklusionsbørnene får, mener forældrene i undersøgelsen.

77 procent af forældrene til børn med særlige vanskelige behov siger, at økonomien har haft indflydelse på, hvilken støtte eller skoletilbud deres barn har fået. Heraf siger 53 procent, at det i høj grad er tilfældet.

Eksempelvis siger en anden anonymiseret forældre i undersøgelsen:

”Vi fik bare et brev fra psykologen i PPR om, at vores datter var i det rigtige

tilbud. Og det var helt uden at have mødt vores datter og efter halvandet års skolevægring.”

Et af de vigtigste skolepolitiske spørgsmål

Ifølge Edelberg er inklusionen blevet et af de allervigtigste skolepolitiske spørgsmål:

"Spørgsmålet om inklusion drejer sig om, hvordan er det, vi trækker grænserne for de her børnefællesskaber? Hvordan visiterer vi? Hvordan sikrer vi, at de normer og rammer, den støtte der er til børnene, når de dukker op i skolen - uanset om det er en specialskole, mellemform eller en almindelig klasse - at de er i orden, så børnene trives. Det er nok et af de allervigtigste skolepolitiske spørgsmål i dag," siger Rasmus Edelberg.

60 procent af forældrene siger, at samarbejdet med skolen og/eller kommunen har negativ betydning for deres psykologiske overskud til at tage sig af deres barn. Lidt over halvdelen vurderer også, at deres barn ikke får de støttetimer, det ellers var blevet bevilliget.

"Noget af det, der skal til, det er, at man tager det langt mere alvorligt, hvad børnenes behov er, og hvad skolernes muligheder og kompetencer til at tage ordentligt imod dem er. Lærerne skal vide mere socialpædagogisk om, hvad er det for nogle børn, de har i klasserne. Hvis de skal tage sig af børnene på det autistiske spektrum, med ADHD eller med angstforstyrrelser osv.," siger Edelberg og fortsætter:

"Og dem er der jo mange flere af."

Derudover peger han på tættere adgang til specialpædagogerne som en god løsning samt arbejde med økonomi og organisering.

1433 forældre til børn med særlige behov har i juni 2022 besvaret spørgeundersøgelsen fra magasinet Skolebørn. Den er geografisk repræsentativ og vægtet for køn.