Flere og flere ældre fra sygehusene udskrives tidligere efter et sygdomsforløb. Det lægger pres på de midlertidige sengepladser i kommunerne, som efter udskrivningen overtager den videre pleje.

De midlertidige sengepladser er som minihospitaler - bare uden læger. Patienterne er typisk for friske til at ligge i en hospitalsseng, men for svage til at være i eget hjem. Dem er der blevet flere af de senere år, og det presser den kommunale økonomi.

I Thisted Kommune er antallet af borgere på disse pladser steget med 25 procent siden 2016. Liggetiden er steget med 17 procent, oplyser kommunen til TV MidtVest.

"Vi har kun den pose penge, som vi har. Og det er ikke nogen hemmelighed, at vi også i Thisted Kommune er i gang med en spareøvelse. Det bliver kun endnu værre, når vi skal bruge penge på bundne opgaver på sundhedsområdet," siger Torben Overgaard (K), formand for sundhedsudvalget i Thisted Kommune.

Hos Kommunernes Landsforening er Sisse Marie Welling, formand i KL's Sundheds- og Ældreudvalg (SF), opmærksom på udviklingen.

"Hvis det så var sådan, at borgerne var helt friske og sprang ud af sengen og kunne klare sig selv, så var det jo ikke et problem. Men der er sket det, at borgere, der før lå på langtidsmedicinske afdelinger, i dag ligger ude i kommunerne. Og vi har hverken fået medarbejdere eller penge til det. Og så skal vi finde pengene i de budgetter, vi har, og de er i forvejen er rigtigt pressede," siger Sisse Marie Welling til TV MidtVest.

Når pengene skal findes i kommunernes skrøbelige budgetter, får det konsekvenser for andre velfærdsydelser. Det forklarer Henrik Engedahl, formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Ikast-Brande Kommune (V):

"Vi skal jo finde pengene andre steder. De, der er syge og som kommer fra sygehusene, står langt fremme i køen. Og så skal kommunen jo prioritere, om det er børnehaver eller cykelstier, der skal spares på. For vi har kun de penge, vi har. Så hvis man ikke ser i øjnene, at der skal ressourcer til det her, så forsvinder pengene fra den øvrige velfærd," siger Henrik Engedahl og fortsætter:

"Jeg synes, det nære sundhedsvæsen er en god ting. Når man er færdig med den specialiserede behandling, så er det fint at være i sit nærområde. Men jeg synes, vi er nødt til at indse, at vi må kigge på økonomien. Opgaverne, vi løser, er blevet mere komplekse og dermed også dyrere," siger Henrik Engedahl til TV MidtVest.

Udviklingen viser, at mens der er blevet færre sengepladser på landets hospitaler de seneste ti år, er antallet af midlertidige sengepladser i landets kommuner steget i den samme periode. Ifølge en optælling foretaget af Mandag Morgen er der i dag i alt 3.800 midlertidige sengepladser til rådighed i kommunerne.

Sundhedsstrukturkommissionen skal efter planen komme med sine anbefalinger til en bedre organisering af sundhedsvæsenet til foråret.

Fakta

I Lemvig Kommune er udgiften til hjemmesygeplejen steget med 2,8 mio. kroner fra 2013 til 2022.

I Struer Kommune er der planer om at etablere flere aflastningspladser. Kommunen er i år 1 mio. kr. over budget på området.

KL spurgte i 2022, hvordan landets kommuner oplever udviklingen. 98 procent svarede, at de oplever patienter bliver udskrevet tidligere.

I en rundspørge fra 2021 svarede kommunerne derudover, at de i høj grad løser opgaver, der før blev udført på sygehusene.