Lejre Kommune har svært ved at finde en privat leverandør til hjemmeplejens fritvalgsordning.

Lejre Kommune har svært ved at finde en privat leverandør til hjemmeplejens fritvalgsordning. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Midtsjællandske ældre står til at miste frit valg i hjemmeplejen

En alt for omkostningseffektiv kommunal hjemmepleje kan ende med at betyde, at ældre i Lejre Kommune i praksis mister deres lovbestemte ret til frit valg mellem kommunal og privat hjemmepleje.

Udgivet: 07/08/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Ældre har ret til frit valg om deres hjemmepleje skal varetages af kommunen eller af private virksomheder, men i eksempelvis Lejre Kommune kan dette lovkrav ikke opfyldes i praksis.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

I Lejre har man ikke kunnet finde en ny privat leverandør, der vil påtage sig opgaven, efter at kommunens aftale med en tidligere leverandør, Stjernerent, udløb i foråret.

Og det er en udfordring i Lejre Kommune, hvor det ifølge borgmesteren er lykkedes at drive den kommunale hjemmepleje så billigt, at det ikke er økonomisk rentabelt for private firmaer at tage opgaven på sig til prisen.

Det har ved en tidligere lejlighed fået Lejres borgmester Tina Mandrup (V) til at sige til Sjællandske Nyheder, at man har været nødt til at indse, at private virksomheder ikke kan få regnestykket til at hænge sammen i kommunen.

"Det skyldes helt enkelt, at vi driver vores hjemmepleje så effektivt, at det er svært for de private at tilbyde samme service til samme pris. Og selv om jeg er glad for, at vi er effektive, havde jeg naturligvis gerne set, at vi kunne garantere borgerne det frie valg," forklarer hun til mediet.

Lejre Kommune har 220 ældre, der hidtil har valgt ordningen med en privat leverandør. Frem til slutningen af september vil Stjernerent fungere som "fritvalgsbevillingsleverandør", men den aftale slutter ved udgangen til september.

Det betyder, at de ældre, der ikke selv er i stand til at finde et privat firma, der vil påtage sig opgaven til kommunens takster, vil overgå til den kommunale hjemmepleje fra 1. oktober.

Fik du læst?

Ministerium uddeler 376 mio. kr. til faste teams i ældreplejen

Sidst opdateret: 07/08/2024 - 09:53

Emner: Ældrepleje

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]