Se om din kommune har udsigt til tab eller gevinst på endelige vurderinger

Der er stor forskel på, hvordan de endelige vurderinger ser ud til at ramme kommunerne. Ti kommuner står til at få et endnu større tab, mens 36 kommuner står til en endnu større gevinst.

Udgivet: 20/09/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Takket være en stor analyse af de faktiske handelspriser sammenlignet med de foreløbige ejendomsvurderinger i Dagbladet Børsen er det nu muligt for kommunerne at få et billede af, hvordan de ser ud til at blive påvirket af de endelige vurderinger, som først kommer om nogle år.

Børsen har sammenlignet de nye ejendomsvurderinger med de faktiske salgspriser i omkring 10.000 bolighandler.

Der er tale om alle vurderede villaer, ejerlejligheder og rækkehuse, der er handlet en måned før eller efter 1. januar 2022, som er den dato, som Vurderingsstyrelsen prøver at ramme med de såkaldte 2022-vurderinger. Analysen giver dels et fingerpeg om hvor stor usikkerhed, der er om vurderingerne i de enkelte kommuner, dels om pilen ser ud til at pege op eller ned for den enkelte kommune, når de endelige ejendomsvurderinger bliver fastlagt om nogle år.

NB-Økonomi har på baggrund af Børsens data beregnet, om der er flere over- eller undervurderede ejendomme i de enkelte kommuner. På baggrund af de data har vi inddelt kommunerne i fire kategorier. Den analyse viser, at 10 kommuner er i den uheldige situation, at de ser ud til at få et endnu større tab med de endelige vurderinger, mens 36 kommuner står til at få en endnu større gevinst. NB-Økonomi har fået adgang til Børsens data efter tilladelse fra avisen. Du kan ved at klikke på den enkelte kommune se, hvor mange relevante handler der har været, og dermed hvor sikker analysen er. Det skal bemærkes, at der fortsat vil være usikkerhed, indtil der kan foretages et skøn for kommunernes grundskyldsprovenu baseret på de endelige vurderinger.

Sidst opdateret: 22/09/2023 - 10:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]