Siden kommunalreformen i 2007 er der kommet langt flere videnarbejdere i kommunerne. Eksempelvis er antallet af journalister samt special- og chefkonsulenter steget markant. Det bliver kritiseret fra flere sider og skaber fornyet debat om statens krav til kommunerne om at spare på deres administrative udgifter.

Det kan Altinget berette. Mediet har fået oplysninger fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) om udviklingen i forskellige personalegrupper siden kommunalreformen i 2007.

Af tallene fra KRL fremgår, at mens der i 2011 var 635 chef- og specialkonsulenter, så var antallet i 2023 steget til 5.329. Det er en stigning på over 700 procent på 12 år.

Ser man på antallet af journalister i kommunerne, så er det også steget markant. Ifølge Altinget var der i 2006 før kommunalreformen 91 journalister. I 2023 var antallet af journalister nået op på 271.

Hvis man ser på det antal medarbejdere i kommunerne, som arbejder med kommunikation, er antallet betydeligt større end de 271. I 2021 viste en opgørelse foretaget af NB-Kommune, at der på det tidspunkt var hele 632 medarbejdere, der primært arbejdede med kommunikation:

I 2006 var der ifølge tallene fra KRL til Altinget ansat 10.204 akademikerne, men det tal var steget til 17.791 i 2023. Mediet skriver om en glidning i kommunerne, hvor administration er blevet langt mere opprioriteret end kernevelfærden.

Kommunerne har i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger ofte kritiseret, at der ikke følger penge nok med til at tage sig af blandt andre børn, ældre og handicappede. Men glidningen til flere i administrationen er kommunerne delvist selv skyld i. Det mener Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen.

"Det er den samme klagesang hver evig eneste gang (fra kommunerne. red.). Jeg har selv arbejdet i kommunerne og set det skred, der har været fra kernevelfærd til administration," siger Sólbjørg Jakobsen til Altinget.

Formand for KL (Kommunernes Landsforening) Martin Damm vedgår i Altinget, at der er kommet flere akademikere i kommunerne i årene siden kommunalreformen i 2006. Men han giver staten og Folketinget skylden:

"Når man ser, at der er kommet flere, så må man jo bare lige huske at spørge sig selv om, hvordan det er gået med de regler, vi skal administrere efter i de mellemliggende år. For det er det, der er hele kernen i det," siger Martin Damm til Altinget.