Byplanlæggere og ingeniører er en mangelvare i en del landkommuner eksempelvis her i vestjyske Struer.

Byplanlæggere og ingeniører er en mangelvare i en del landkommuner eksempelvis her i vestjyske Struer. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommuner må kæmpe for at få arkitekter og ingeniører

Det er svært for en række kommuner at tiltrække tilstrækkeligt med arkitekter, byplanlæggere og ingeniører. 'Det er virkelig en kamp at få fat i de rigtige medarbejdere,' siger teknisk direktør.

Udgivet: 15/06/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Hvordan tiltrækker man arkitekter, byplanlæggere og ingeniører til landkommuner, når man nu gerne vil kunne lave sagsbehandling i byggesager og udarbejde lokalplaner på rimelig tid?

Det arbejder man på at finde svar på i en række yderkommuner. For eksempel i vestjyske Struer Kommune. Her står man og mangler to-tre nye medarbejdere til planafdelingen.

"Vi er udfordret som mange andre kommuner. Det er virkelig en kamp at få fat i de rigtige medarbejdere," siger Rune Asmussen, der er teknisk direktør i Struer Kommune, til Dagbladet Holstebro Struer.

I sit arbejde for at tiltrække blandt andre arkitekter og byplanlæggere har kommunen lige produceret en ny film. Men selv om man kan tilbyde naturskønne omgivelser og billige boliger, så er kampen om kvalificerede kandidater hård, blandt andet fordi de store byer kan byde mange valgmuligheder.

"Jeg er fortrøstningsfuld, selv om det ikke er let at få stillingerne besat. Det er heldigvis lykkedes os at få nye medarbejdere til behandlingen af byggesager, og vi har set effekten med det samme," siger Rune Asmussen til Dagbladet Holstebro Struer.

Ifølge avisen fremgår det af kommunens budgetopfølgning, at de ledige stillinger i planafdelingen giver kommunen et overskud på 2,4 millioner kroner. Men det er forventningen, at en del af midlerne skal disponeres til konsulentydelser.

Sidst opdateret: 15/06/2023 - 08:56

Temaer: Arbejdskraftmangel, Rekruttering

Emner: Struer Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]