Silkeborg Forsyning har tabt 70 millioner kroner på at spekulere i elpriser. Regningen ender hos forbrugerne, og det har fået borgmesteren til at udskifte den politiske del af bestyrelsen.

Silkeborg Forsyning har tabt 70 millioner kroner på at spekulere i elpriser. Regningen ender hos forbrugerne, og det har fået borgmesteren til at udskifte den politiske del af bestyrelsen. - Foto: Silkeborg Forsyning

Fagfolk overtager bestyrelsesposter fra byrådsmedlemmer

Silkeborg Kommune har udskiftet bestyrelsen i forsyningsselskab efter to store sager om milliontab og beskyldninger om karteldannelse. Fire byrådspolitikere er strittet ud, og fagpersoner er hentet ind udefra.

Udgivet: 02/06/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I flere af landets kommuner sidder byrådspolitikere i kommunalt ejede selskabers bestyrelser. Det er politikere, der sjældent har nogen faglig indsigt i virksomhedernes område.

Men det slutter nu i Silkeborg Kommune. Her er politikerne i bestyrelsen hos det kommunalt ejede Silkeborg Forsyning blevet vraget. Det skriver kommunen i en meddelelse.

Det sker efter den seneste tids tumult først omkring mulig karteldannelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i færd med at undersøge. Og dernæst kom det frem, at selskabet havde tabt 70 millioner kroner på spekulationer i elpriser.

Læs også:
Lokalpolitikere i forsyningsselskab leverer underskud på millioner

I stedet har borgmester Helle Gade (S) hentet fagligt kvalificerede personer ind på posterne, der blandt andet skal rydde op efter den tidligere bestyrelse. Se, hvem de er, sidst i artiklen.

"Jeg har brugt mange timer på at finde ud af, hvad det er for nogle personer, der skal ind. Jeg havde en klar ambition om at prøve at få en advokat på formandsposten, og hvis det også kunne kombineres med en person, der havde erfaring med forsyning, ville det være godt," siger borgmester Helle Gade til TV MidtVest.

Konsekvensen af udskiftningen er, at bestyrelsesformand Søren Kristensen (S), næstformand Lars Hedegaard (løsgænger), Martin Jakobsen (K) og Kathrine Marie Frølich (SF) alle kan kalde sig tidligere medlemmer af bestyrelsen i kommunens forsyningsselskab.

På generalforsamlingen tidligere i denne uge sagde borgmester Helle Gade (S) desuden, at der skal sættes en undersøgelse i gang om, hvem der har ansvaret for elpris-spekulationerne, der har givet selskabet et tab på 70 millioner kroner. Det er et beløb, som forbrugerne kommer til at betale via elregningen.

"Det er vigtigt for os at finde ud af, hvem, hvad og hvornår. Hvis det bliver nødvendigt i forhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, så skal vi have placeret et ansvar," siger Helle Gade til TV MidtVest.

Læs også:
Byrådsmedlemmer smidt ud af forsyningsselskabs bestyrelse efter kæmpe tab

Tabet på 70 millioner kroner er desuden anmeldt til forsyningens forsikringsselskab for at undersøge, om virksomhedens ansvarsforsikringen kan dække tabet.

Silkeborg Forsynings revisor er ifølge borgmesteren også blevet orienteret om, at vedkommendes rolle skal undersøges nærmere.

Fakta - nye folk i bestyrelsen for Silkeborg Forsyning

  • Formand: Jannik Haahr Antonsen, Partner i Codex Advokater (ejervalgt)
  • Per Hovgaard, Direktør og selvstændig finansiel rådgiver for energi -og forsyningssektoren samt infrastrukturvirksomheder i Danmark (ejervalgt)
  • Lotta Sandsgaard, Administrerende direktør i Aarhus Airport A/S, tidligere teknik- og miljøchef i Silkeborg Kommune (ejervalgt)
  • Steen Kahr Rasmussen, privatkundechef i Spar Nord Horsens (ejervalgt)
Derudover er der to medarbejdervalgte medlemmer samt to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Sidst opdateret: 27/06/2023 - 13:20

Emner: Forsyning, Silkeborg Kommune, Bestyrelsesposter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]