De lukkede punkter i referaterne fra udvalgsmøderne med ingen eller begrænset information er skidt for lokaldemokratiet.

Det mener Enhedslisten i Silkeborg Kommune, som til tirsdagens byrådsmøde derfor havde stillet forslag om, at det i referaterne i højere grad fremgår, hvad det lukkede punkt overordnet handler om, og hvordan politikerne har besluttet.

Kommunerne er forpligtede via styrelsesloven til at notere, hvad et lukket punkt handler om i referaterne fra byrådsmøderne, men altså ikke fra udvalgsmøderne. Men det gør nogle kommuner alligevel for at fremstå så åbne som mulige - og her har Enhedslisten noteret sig, at blandt andet nabokommunerne Ikast-Brande og Favrskov er to af dem.

I Silkeborg Kommune kunne man indtil for en måned siden ikke få nogen information om, hvad der var til behandling på lukkede punkter i udvalgene. Siden oktober er der tilføjet et særligt ekstrapunkt på udvalgsmøder med lukkede punkter: 'Oversigt over lukkede punkter på dagsordenen'. Her fremgår det i overskrifter, hvad de lukkede punkter handler om.

Peter Sig Kristensen (EL), der står bag forslaget, ønsker, at Silkeborg Kommune går et skridt videre. Han sagde i sit oplæg til debatten blandt andet:

"I Ikast-Brande skriver de for eksempel, hvorfor sagen er lukket, og hvad der er blevet besluttet, og hvordan partierne har stemt. Det bliver lidt nemmere for offentligheden at følge med og deltage i lokaldemokratiet," lød det fra Peter Sig Kristensen.

Men Socialdemokratiets Ivan Greve mente, at der alligevel ikke er meget, der kan offentliggøres, når udvalgene har tavshedspligt i de lukkede sager:

"Den socialdemokratiske gruppe siger nej til forslaget for at beskytte vores medarbejdere. Når vi diskuterer sagen om økonomi, lukning af institutioner, skoler, plejecentre, så har vi politikere brug for et rum, hvor vi kan diskutere åbent for at beskytte både borgerne og os selv," lød det fra Ivan Greve.

Venstre stemte heller ikke for forslaget, og Morten Høgh kaldte ønsket om mere åbenhed for "god salgsgas":

"Jeg har tillid til, at man administrativt vurderer sagerne, for det er et administrativt anliggende. Jeg synes ikke, at det er noget, vi kan stemme om," sagde Morten Høgh derudover.

Jan Beck-Nielsen fra Danmarksdemokraterne var derimod enig med forslagsstilleren:

"Morten Høgh falder ikke for salgsgas, men det gør jeg. Åbenhed og gennemsigtighed går lige i maven på mig. Argumentet fra Venstre om, at det er administrativt tungt, tror jeg ikke på, for så ender det med, at folk bare søger mere aktindsigt, og det kan vi så måske spare på i stedet for," sagde Jan Beck-Nielsen.

Endelig afrundede Enhedslistens Signe Haahr Lindegaard debatten af med en vis skuffelse over, at nej-sigerne misforstår hensigten med forslaget. Hun fremførte, at det ikke handler om at offentliggøre hele processen eller indholdet ved et lukket punkt:

"Det handler om rammen for indholdet. At man kan skrive, hvorfor punktet er lukket - for eksempel at det handler om medarbejdere og deres arbejdsforhold. Vi hører jo gang på gang, at mange borgere i kommunen føler, at de store beslutninger bliver truffet i et lukket og uigennemsigtigt system. Jeg tror, at en lidt større grad af offentlighed ville råde bod på det," sagde Signe Haahr Lindegaard som aftenens sidste indlæg.

Ni medlemmer fra Enhedslisten, Konservative, Danmarksdemokraterne og en løsgænger stemte for, mens 22 stemte imod: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Venstre.